01 februar, 2025 Ejendomsnyheder

Home Skagen er stadig i front på boligmarkedet

Home Skagen modtager ’markedsleder-prisen’ for 2024 – og optimismen for 2025 er i top, fortæller den lokale ejendomsmægler.

Hos Home er der stor glæde og stolthed. Et gyldent 1-tal symboliserer en særlig anerkendelse:

Vi har netop modtaget ’markedslederprisen’, da vi i 2024 – ifølge Boligsiden – stod bag flest bolighandler i postnummer 9990 Skagen blandt områdets ejendomsmæglere.

Fejret blandt kolleger

Prisen blev overrakt på Home-kædens landsmøde, hvor ejendomsmægler og indehaver Nicklas Lind Pedersen modtog anerkendelsen med glæde:

”Det er 2. år i træk at vi modtager prisen som markedsleder jf. Boligsidens tal – og vi er mere end klar på at tage hattricket”

2024 var bedre end 2023

Boligmarkedet bød igen på bedre tider – og 2024 endte bedre år end 2023. Det viser tal fra Boligsiden.

Alt i alt endte boligsalget på landsplan højere end året før, og den lokale ejendomsmægler forventer, at 2025 bliver endnu bedre. Villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse steg alle i værdi i løbet af sidste år

En ny måling fra Home og YouGov peger i samme positive retning. Næsten 3 ud af 4 danskere forventer stigende eller omtrent uændrede huspriser. Kun 5 % tror, at priserne falder.

Det stemmer godt med forskellige eksperter. I Danske Bank er det f.eks. forventningen, at huspriserne stiger med 5 % på landsplan i 2025.

Flere faktorer bidrager til optimismen. Inflation er faldet, og mange danskere oplever lønstigninger, der styrker økonomien i hjemmet. Renten er faldet en del og fortsat på vej ned.

Alt i alt giver det køberne ro i maven og sælgerne nye muligheder, fremhæver Home.

Køberne er der hele året

Hvis man overvejer at sætte sin bolig til salg, er der ingen grund til at tøve, forsikrer Home-mægleren.

  • Køberne er der hele året, viser en opgørelse af ca. 400.000 hushandler på landsplan fra Boligsiden, som Home har analyseret.
    • 24 % af alle huse bliver solgt i 1. kvartal, hvilket gør de første måneder af året til en oplagt periode for boligsalg.

“For boligejere er der en klar fordel i at sætte boligen til salg tidligt på året, fordi nye boliger til salg får ekstra opmærksomhed,” forklarer Nicklas fra home Skagen

Når foråret melder sin ankomst, stiger konkurrencen med et større udbud af boliger. Derfor er det en god idé at komme i gang allerede nu, lyder anbefalingen fra mægleren.

*Kilde: Boligsiden, ’Find mægler’, seneste 12 måneder, opgjort pr. 31.12.2024