03 juni, 2024 Nyheder

Hidtil travleste krydstogtuge i år

I denne uge får vi i Skagen besøg af hele fire krydstogtskibe, hvilket er den hidtil travleste uge på krydstogtkajen i år til dato.

Samlet set medbringer de fire skibe op imod mere end 16.000 passagerer og næsten 5.000 besætningsmedlemmer.

Allerede her til morgen lagde det første skib – Sky Princess til ved Krydstogtkajen hvor hun ligger ved kaj frem til kl. 18, hvorefter turen går videre til København.

onsdag kommer en gammel kending i form af kæmpestore AIDAnova på besøg – hun ankommer kl. 8 og afgår efter planen kl. 18.

allerede dagen efter, torsdag venter ugens 3. og næstsidste besøg.

Her er det skibet Celebrity Apex som anløber krydstogtkajen i Skagen Havn. Hun står til at ankomme kl. 8 og ligger fra kaj igen kl. 16.

Ugens sidste krydstogtanløb bliver AIDAbella som anløber Skagen Havn på lørdag. hun står til at ankomme allerede kl. 7 og rejser videre kl. 15.

Det er i sandhed en travl uge som Skagen Havn og Cruise Skagen går ind til.

Her fra Skagen Nyt ønsker vi dem, og alle andre rigtig god arbejdslyst.