Henning Kjeldsen frifundet

Mathias Rump Hansen

• Del på:

Henning Kjeldsen er sammen med en række andre erhvervsfiskere samt rådgivere netop blevet frifundet i det som kaldes den største kriminalsag i dansk erhvevrsfiskeri.

Kjeldsen og hans medanklagede var anklaget for kvotefusk i årene fra 2013 – 2019.

8 erhvervsfiskere og deres rådgivere var tiltalt for at have overtrådt regler om kvotekoncentration ved i en periode fra august 2013 til september 2018 at have ladet kvoter mv. overføre og registrere i Fiskeristyrelsen, idet i erhvervsfiskere ifølge anklagemyndigheden havde været stråmænd for Kjeldsen. således at han fik råderet over fiskekvoterne i en række fiskeriselskaber og dermed overskred kvotekoncentrationsloftet.

Ved byrettens dom blev erhvervsfiskerne fundet skyldige. Her blev Henning Kjeldsen idømt en bøde på 54 mio. kr. og de øvrige fiskere bøder mellem 500.000 kr. og 4,7 mio. kr., dog bortfaldt straffen for den ene af de anklagede. De tiltaltes rådgivere – en revisor og en advokat – blev fundet skyldige i at have medvirket til overtrædelserne og blev sammen med deres virksomheder idømt bøder mellem 1 og 3 mio. kr. Der blev endvidere konfiskeret et større millionbeløb hos en række fiskeriselskaber.

De tiltalte – bortset fra den frifundne – ankede dommen med påstand om frifindelse.

Til støtte for frifindelsespåstanden henviste de tiltalte i første omgang til, at der ikke i de kvotekoncentrationsregler, der var rejst tiltale efter, i gerningsperioden var hjemmel til at straffe.

Hovedforhandlingen i ankesagen blev indledt med, at landsretten forlods tog stilling til dette spørgsmål.

Landsretten anførte bl.a., at den særlige bestemmelse om straf i reguleringsbekendtgørelsen ikke henviste til, hvilke regler i bekendtgørelsen, det var strafbare at overtræde. Den nærmere afgrænsning af strafansvaret kunne som følge heraf ikke umiddelbart udledes af bestemmelsen, men skulle ske ved en gennemgang af bekendtgørelsens øvrige bestemmelser. Dette var ikke i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter, hvoraf det fremgår, at det bør undgås at anvende sådanne straffebestemmelser.

Landsretten fandt efter udformningen af kvotekoncentrationsreglerne og under hensyn til en række tilkendegivelser fra myndighederne, at det ikke kunne lægges til grund med den sikkerhed, som måtte kræves efter straffelovens § 1, at det havde været meningen med de regler, som var gældende i gerningsperioden, at overskridelser af kvotelofterne skulle være strafbare.

Den uklarhed, der opstod som følge af, at bekendtgørelsens strafbestemmelse ikke præcist angav hvilke bestemmelser, det var strafbart at overtræde, var således ikke afklaret ved formuleringen af kvotekoncentrationsreglerne, og uklarheden var heller ikke afklaret på anden måde. Tværtimod talte mest for, at det ikke havde været meningen, at overskridelse af kvotelofterne skulle være strafbare, men at de derimod skulle håndhæves ved påbud om afhændelse.

Reguleringsbekendtgørelsen indeholdt en bestemmelse, der gjorde det muligt at straffe den, der undlod af efterkomme påbud meddelt i henhold til bekendtgørelsen, men der var i denne sag ikke af myndighederne meddelt påbud.

Landsretten frifandt herefter alle de tiltalte og ophævede byrettens afgørelse om konfiskation.