• Forside
  • Det sker
  • Helt vild med vildt og vin – en gastronomisk aften i Skagen
29 oktober, 2025 Det sker

Helt vild med vildt og vin – en gastronomisk aften i Skagen

På lørdag den 1. november kl. 18.00 inviteres der til en aften i gastronomiens tegn, når efterårets mørke sænker sig over Skagen, og dørene åbnes til en eksklusiv og stemningsfuld vildtaften med tilhørende vinmenu. Arrangementet byder på en oplevelse for alle sanser – en aften, hvor vildt, vin og velvære går hånd i hånd.

Køkkenchefen har sammensat en udsøgt 4-retters menu, hvor sæsonens bedste råvarer danner grundlag for retter med vildt som omdrejningspunkt. Hver servering ledsages af nøje udvalgte vine fra nogle af Europas mest anerkendte vinområder i Frankrig, Tyskland og Italien.

Til at guide gæsterne gennem vinene står Henrik Tachau Kristensen fra Coolwines i Skagen -vinhandler, sommelier og tidligere restauratør med mere end 20 års erfaring. Han vil i løbet af aftenen dele sin viden om vinene, historierne bag dem og de mennesker, der producerer dem.

Menu og vine:

  1. servering: Røget andebryst, foie gras, armagnac og svesker
    Vine: 2022 Pinot Gris “Rosenberg” ~ Sinss, Nahe & 2021 Initium “Côtes du Roussillon” ~ Fontanel
  2. servering: Fasan med pære, tyttebær og fløde
    Vine: 2023 Châteauneuf-du-Pape Blanc ~ La Durbane & 2020 Châteauneuf-du-Pape Rouge ~ La Durbane
  3. servering: Dyreryg med trøffel, kirsebær og skovens svampe
    Vine: 2022 Saint-Joseph “Les Grand Ducs” ~ Merlin, Rhône & 2018 Roero Riserva “Valmaggiore” ~ Giacomo Barbero, Piemonte
  4. servering: Bora Bora vanilje med rhum, bagt ananas og brun farin-sauce
    Vine: Clairette de Die ~ Poulet, Rhône & 2022 Soleil d’Arche, Sauternes, Bordeaux

Med fokus på kvalitet, håndværk og gode historier bag hver flaske og hver ret, er denne aften skabt til alle, der elsker vildt, vin og det gode selskab.

Pris: 795,- pr. person

Book bord lige her og glæd dig til en VILD(T) aften i Skagen.