26 May, 2023 Nyheder

Har du Skagens sejeste far?

Skagens sejeste far skal findes! Imerco på Sct. Laurentii Vej hylder Fars dag ved at kåre byens sejeste far. Er det din far? Så kan du indstille ham i butikken – og vinder han, bliver han den heldige ejer af en flot gave med forkælelse til en værdi af hele 4.500 kr.

Fars dag markerer hvert år fejringen af alle de seje fædre, der hver dag gør en verden til forskel i form af uvurderlig støtte og omsorg til deres børn.

De fortjener en stor tak, og derfor går Imerco på Sct. Laurentii Vej nu ind i jagten på at finde Skagens sejeste far, som får en ekstra stor tak i år.

Er det din far? Så er alt hvad du skal gøre at komme forbi butikken senest fredag den 2. juni, hvor du nemt og hurtigt kan udfylde en blanket og dermed indstille din far.

Lørdag den 3. juni vil butikkens personale så læse alle indstillingerne igennem og finde byens sejeste far. Er det din far, vil du blive kontaktet, så du kan overdrage den store nyhed og tak til din far på Fars dag, hvor du kan oplyse ham om, at han, udover den flotte titel, kan komme ned i butikken og hente en gave fyldt med forkælelse til en samlet værdi af hele 4.500 kr.

Kom ned i Imerco på Sct. Laurentii Vej senest fredag den 2. juni, og indstil din far, hvis du mener, at han er byens sejeste far. Vinderen kåres lørdag den 3. juni, hvorefter indstilleren vil blive kontaktet, så personen kan overdrage nyheden og en stor tak til sin far på Fars dag mandag den 5. juni.