• Forside
  • Nyheder
  • Guld-Skov vender tilbage til Skagen efter stor succes: Få vurderet dine guld- og sølvsmykker
18 marts, 2024 Nyheder

Guld-Skov vender tilbage til Skagen efter stor succes: Få vurderet dine guld- og sølvsmykker

Efter mindre end to måneder lægger GULD-SKOV nu igen vejen forbi Skagen.

Mange har efterspurgt hvornår de mon ligger vejen forbi Skagen igen. Det gør de så på søndag, d. 24. marts kl 12-14 i Skagen Sportscenter, i mødelokalet på 1. sal.

Tidligere kom de til Skagen 5 til 6 gange om året, men nu er indehaveren af Guld-Skov: Hans Jørgen Skov Larsen blevet 75 år, så de næste 10 år kommer de kun et par gange om året.

Det er således heller ikke til at sige hvornår han og Guld-Skov vender tilbage til Skagen igen.

40.000 kroner

Sidst Guld-Skov var i Skagen mødte de en ældre herre, som solgte en del guldsmykker. Han fortalte, at han for ca 15 år siden var på genbrugsstationen med affald. I containeren lå et maleri, som han tog med hjem og satte på auktion. Det fik han 40.000 ud af.

Det er bevis for, at hvad andre ser som skrot sagtens kan være meget værd for andre.

Hos Guld-Skov opfordrer de derfor også til, at man ikke på forhånd sorterer smykker fra derhjemme.

Tag med andre ord hellere end gerne hele smykkesamlingen med – så vil Hans Jørgen Skov Larsen og hans team se nærmere på de medbragte smykker og herefter give en vurdering.

Lige nu er guldprisen høj, og det er derfor også et ideelt tidspunkt at få vurderet og evt. solgt dine guld )og sølv)smykker.

Om du vil sælge eller ej, det er helt op til dig, men sikkert er det at de hos Guld-Skov håber at se mange skawboere samt gæster i byen søndag d. 24.. marts kl. 12.00 – 14.00 i Skagen Sportscenter.