Tirsdag ud på eftermiddagen havde Lars Løkke Rasmussen og hans fond Løkkefonden inviteret til et hyggeligt velgørenheds arrangement i Skagen.
Arrangementet blev afholdt hos Iscafeen, som dog langt fra var den eneste lokale virksomhed som bakkede op om arrangementet.
Både Skagen bryghus, Anna’s pølsevogn og Slagter Munch havde nemlig valgt at støtte op om arrangementet.
Ligesom Løkkefonden var arrangementet her sat i søen for at samle penge ind til, samt at hjælpe drenge på kanten af livet ind i fællesskabet igen.
Lars Løkke Rasmussen var selv til stede ved tirsdagens arrangement og han var både glad og tilfreds med såvel opbakningen fra de lokale virksomheder som det flotte fremmøde af både lokale og turister.
Alt i alt et godt og hyggeligt arrangement i den gode sags tjeneste.
Du kan læse mere om Løkkefonden lige her.