30 maj, 2022 Kultur

Frokostjazz med Sinne Eeg Group pinselørdag!

I pinsen, når sommeren viser sine spæde tegn, kan du opleve sæsonens sidste frokostjazz på Kappelborg.

Denne gang er det Sinne Eeg, der inviterer publikum ind. Gennem de seneste år har hun markeret sig som en af de dygtigste jazzsangerinder i Europa – med en rytmisk sikkerhed, en uovertruffen harmonisk sans og en sikker og charmerende sceneoptræden.

Det er pinselørdag, den 4. juni kl. 12:30. Stilen er moderne og nordisk i tonen, men med klare referencer til ’de store’ jazzsangerinder indenfor jazz- og swingtraditionen.

Med sig på scenen har hun denne gang et hold af jazzmusikere i topklasse, nemlig den tidligere Ben Webster prismodtager, bassisten Lennart Ginman (en pris Sinne også selv har modtaget) og den tidligere modtager af Jakob Gades Legat, pianisten Martin Schack, samt den svenske trommekomet Zoltan Csörcz.

Tilsammen udgør de Sinne Eeg Group – Så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre.

Sinne Eeg har flere gange tidligere gæstet Kappelborg og hver gang med stor succes. Så publikum kan glæde sig til en stemningsfuld eftermiddag med lækker jazz og godt selskab.

Til Frokostjazz på Kappelborg serveres frokostbuffet fra Iscaféen Skagen med sild, hjemmelavet karrysalat, fiskefrikadeller og ost. Dertil en lille snaps til at skylle ned med.

Flere informationer her: https://www.kappelborgskagen.dk/vis/artikel/frokostjazz-m-sinne-eeg-group-1/