• Forside
  • Nyheder
  • Fri Bikeshop Skagen lukker midlertidigt – Vender tilbage med nyt koncept i det nye år
16 december, 2025 Nyheder

Fri Bikeshop Skagen lukker midlertidigt – Vender tilbage med nyt koncept i det nye år

Fri Bikeshop Skagen på Fiskergangen lukker midlertidigt, mens vi forbereder flytningen til nye lokaler, hvor vi allerede i dag driver Skagen BikeRental.

Sidste åbningsdag bliver fredag den 19. december, og vi beder alle kunder med reparationer eller andre hængepartier om at få disse afsluttet eller afhentet senest fredag den 19/12 kl. 17.00.

Vi forventer at åbne igen i starten af det nye år, når de nye lokaler på Vestre Strandvej står klar – senest den 1. marts.

Når vi vender tilbage, bliver det med et nyt og mere værkstedscentreret koncept. Værkstedet bliver omdrejningspunktet for butikken, og vi vil fortsat have et mindre udvalg af cykler. Derudover får kunderne adgang til et større sortiment, som kan bestilles direkte fra vores afdeling i Fri Bikeshop Frederikshavn.

I overgangsperioden opretter vi et nød-værksted til håndtering af reklamationer og mindre reparationer, så vi fortsat kan hjælpe vores kunder bedst muligt. Behov for assistance kan rettes til info@skagenbikerental.dk.

Vi glæder os til at byde kunderne velkommen i de nye rammer og vil samtidig ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Fri Bikeshop Skagen