• Forside
  • Kultur
  • Forfatter Kristian Ditlev Jensen modtager Drachmannlegatet
11 oktober, 2021 Kultur

Forfatter Kristian Ditlev Jensen modtager Drachmannlegatet

Den 9. oktober blev Drachmannlegatet uddelt til forfatter Kristian Ditlev Jensen

Drachmannlegatet er et af Danmarks ældste forfatterlegater og er blevet uddelt siden 1917. Med legatet følger et ophold på Klitgaarden Refugium og 15.000 kroner

Kristian Ditlev Jensen tildeles legatet for sit samlede og mangfoldige bidrag, hvor han skriver ”med et vågent, nysgerrigt blik, med et varmt engagement og med en efterhånden sjælden tro på, at meningen med sproget er at synliggøre det fælles hos hver enkelt af os” skriver komitéen i sin begrundelse.

Drachmannlegatet tildeles i år den danske forfatter Kristian Ditlev Jensen. Det er Drachmannlegatets komité, som består af forfatterne Jens Christian Grøndahl og Hanne Marie Svendsen, der har udpeget den mangefacetterede Kristian Ditlev Jensen som årets legatmodtager.

Årets legatmodtager tager imod prisen med ære

”Det er først og fremmest en kæmpe, kæmpestor ære at modtage Drachmannlegatet. Jeg havde aldrig før set listen over tidligere modtagere, så da jeg så den, var jeg simpelthen ved at falde ned fra stolen! Det er en fantastisk flot rækkefølge at blive indlemmet i – så står man dér, til evig tid, på en liste sammen med Tom Kristensen, Tove Ditlevsen og derudaf. Jeg blev meget overvældet over at se de navne – det er et meget, meget flot selskab at komme ind i,”

Kristian Ditlev Jensen om anerkendelsen

Mangfoldighed

Komiteen ser mange lighedspunkter mellem legatets far, Holger Drachmann og årets modtager:

”’Mangfoldighed’ er et af tidens plusord. Det henviser til, at vi mennesker er forskellige, og at vi skal have lov til at være det. Men det enkelte menneske kan også være mangfoldigt, fordi det rummer modsætninger, og fordi det favner bredt. Sådan et menneske var Holger Drachmann både i sit liv og i sin digtning. Ikke bange for de store følelsesmæssige udsving og heller ikke bleg for at afprøve hele viften af litterære udtryksformer. Kosmopolitisk og elitær, men også folkelig, engageret – og dybt indforstået med Skagen.

Det samme kan man sige om årets modtager af Drachmann-legatet. Både som menneske og som forfatter er Kristian Ditlev Jensen mangfoldig, og ligesom med Holger Drachmann giver det heller ikke i dette tilfælde mening at skelne pedantisk mellem liv og værk. Eller at holde bøgerne skarpt adskilt fra skuespil, kronikker, indlæg, opslag på de sociale medier, debatter i radio og tv eller prædikener i Skagen Kirke.”

Legatkomitéen fremhæver, at de tildeler Ditlev legatet for at være ”mangfoldig” og for ”at stå til rådighed for din samtid”. Det kan årets legatmodtager godt genkende sig selv i:

”Litteraturens kraft – i hvert fald når vi taler om bred prosa – ligger i at kunne tage en personlig erfaring og prøve at gøre den lidt mere almen. Det er vigtigt at gøre, fordi det lader os tænke sammen. Det er en måde, vi kan reflektere på som et folk; at vi kan opdage, hvad andre har oplevet. Man kan jo ikke leve andres erfaringer, men man kan faktisk godt lære lidt af andres erfaringer. Min gamle farmor, som havde gået i skole i seks år hver anden dag, sagde at selvom man ikke forstår, kan man godt vise forståelse”.

Kristian Ditlev Jensen

Det personligt erfarede trænger sig på
Fra begyndelsen har det personligt erfarede trængt sig på i Ditlev Jensens arbejde. I debutbogen ”Det bliver sagt” som en smertefuld og modig skildring af overgreb i barndommen. I dette års udgivelse ”Bar” som en meditation i romanform over alkoholismens indre virkelighed. Og mellem den første og den seneste bog har Kristian Ditlev Jensen både i liv og skrift udfoldet en sand mangfoldighed.

Han har selv fortalt om sin opvækst i det, der engang hed ”små kår”, hvor der intet sted stod skrevet, at mønsterbryderen både skulle blive teolog og madskribent, fortrolig med alle stjernerne på Michelin-himlen. Eller at han skulle rejse verden rundt for at nedfælde sine indtryk med en selvtillid og en tillid til litteraturens ubegrænsede frihed, der begge er tilkæmpede.

Måske følte han sig ikke fin nok til at begynde med, men den etablerede og anerkendte forfatter har til gengæld ikke været for fin til at tage imod bestillingsopgaver eller blande sig i den offentlige debat med såvel glødende anfægtelse som ubestikkelig fornuft. At være i kontakt med sin intuition og samtidig argumentere stringent, det er også mangfoldighed.

”Jeg havde en amerikansk underviser på universitetet, som sagde at ’Novels are maps to the territory’, og det synes jeg var en meget fin måde at sige det på. Litteraturen er et kort over territoriet, så hvis vi befinder os et sted i livet, hvor vi aldrig har været før, kan en forfatters personlige fortælling være det kort, der hjælper os med at finde rundt i livet. Vi skal selv finde rundt i vores eget liv, men vi kan spejle os i andres erfaringer,” uddyber Ditlev.

Kant og nysgerrigt engagement

”Når han i sin egenskab af præst udlægger evangeliet, er man aldrig i tvivl om, at man lytter til et menneske, der elsker de jordnære glæder og kan se noget prægnant selv i hverdagens mest flygtige fænomener. Og uanset om han skriver eller deltager i debatten, mærker man hans vilje til nuancering og selvransagelse. Der er altid noget større på færde end litterær ambition eller intellektuel forfængelighed. Det hedder hjertets dannelse, og hvad den angår, er årets legatmodtager en ægtefødt aristokrat”, skriver komiteen og uddyber:

”Der er mange måder at være forfatter på. Én af dem går tilbage til Holger Drachmann og Det Moderne Gennembrud, som han både var en del af og med årene kom på kant med. Det handler om at stå til rådighed for sin samtid, og det gør Kristian Ditlev Jensen. Han gør det ved at bryde pinlighedens tabu og invitere os andre indenfor i sin egen dybt personlige erfaring. Men han gør det også ved at interessere sig for sin omverden, for samfundet og alt, hvad der rører sig i det.

Han gør det med et vågent, nysgerrigt blik, med et varmt engagement og med en efterhånden sjælden tro på, at meningen med sproget er at synliggøre det fælles hos hver enkelt af os.”

Et af Danmarks ældste forfatterlegater

Drachmannlegatet er et af Danmarks ældste forfatterlegater. Det blev uddelt første gang i 1917 og er siden blevet uddelt årligt med kun få brud på Holger Drachmanns fødselsdag den 9. oktober. Blandt de tidligere modtagere af legatet findes navne som Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Ole Sarvig, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg og Ib Michael. Med legatet følger et ophold på Klitgaarden Refugium i Skagen.

Uddeling af Drachmannlegatet
Legatet uddeles ved et særarrangement på Skagens Museum den 20. oktober, hvor der også vil være lejlighed til at møde forfatteren.

Blå bog
Kristian Ditlev Jensen
• Født 27. januar 1971 i Holbæk
• Uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og som stud.theol. i 2012.
• Har været kirkebogsførende sognepræst i Holbøl Sogn i Aabenraa Provsti, Haderslev Stift, og i Skagen Pastorat i Frederikshavn Provsti, Aalborg Stift. Fra 1. november præst på Anholt
• Forfatter til bl.a. selvbiografien ”Det bliver sagt” fra 2001, romanen “Livret” fra 2004, “Sukkerchok” fra 2020 og den kommende “Bar”, 2021
• Far til tre sønner

Tidligere modtagere af Drachmannlegatet

Holger Drachmanns forfatterlegat er siden 1917 blevet uddelt hvert år – med enkelte undtagelser – på Drachmanns fødselsdag den 9. oktober. Blandt de tidligere modtagere af legatet findes navne som Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Ole Sarvig, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg og Ib Michael.

Følgende personer har siden 1917 modtaget legatet:

1917 Johannes Buchholtz
1918 Johannes V. Jensen
1918 Helge Rode
1919 Harald Bergstedt
1919 Kai Hoffmann
1920 Ludvig Holstein
1921 Harry Søiberg
1922 Otto Rung
1923 Carl Gandrup
1924 Sven Lange
1925 Einar Rousthøj
1925 Hans Hartvig Seedorff Pedersen
1926 Emmy Drachmann
1927 Knud Hjortø
1927 Chr. Rimestad
1928 Jeppe Aakjær
1929 L.C. Nielsen
1930 Thit Jensen
1931 Laurids Bruun
1932 Axel Juel
1932 Per Lange
1933 Johannes Jørgensen
1934 Tom Kristensen
1935 Hakon Holm
1936 Hans Ahlmann
1936 Emil Bønnelycke
1937 Valdemar Rørdam
1938 Hulda Lütken
1939 Hans Kirk
1940 C.E. Soya
1940 Marcus Lauesen
1941 Paul la Cour
1941 Aage Berntsen
1942 ingen uddeling
1943 Alex Garff
1944 Jens August Schade
1945 Tove Ditlevsen
1946 Sigfred Pedersen
1946 Martin A. Hansen
1947 Karin Michaëlis
1948 Ole Sarvig
1949 Børge Madsen
1950 Knud Sønderby
1951 Kjeld Abell
1952 William Heinesen
1952 Johannes Wulff
1953 Eva Drachmann
1953 Agnes Henningsen
1954 Hans Scherfig
1955 H.C. Branner
1956 Gerd la Cour
1957 Aase Hansen
1958 Otto Gelsted
1959 Knuth Becker
1959 Johannes Ursin
1960 Erling Kristensen
1960 Halfdan Rasmussen
1961 Per Lange
1962 Frank Jæger
1963 Erik Knudsen
1964 Thorkild Bjørnvig
1965 Aage Dons
1966 Jørgen Sonne
1967 Orla Bundgaard Povlsen
1968 Villy Sørensen
1969 Ivan Malinovski
1970 Jørgen Gustava Brandt
1971 ingen uddeling
1972 ingen uddeling
1973 Cecil Bødker
1974 Henrik Nordbrandt
1975 ingen uddeling
1976 Kristen Bjørnkær
1977 ingen uddeling
1978 Maria Giacobbe
1978 Uffe Harder
1979 Peter Poulsen
1980 Asger Schnack
1981 ingen uddeling
1982 ingen uddeling
1983 Lean Nielsen
1983 Henning Fleischer
1984 ingen uddeling
1985 ingen uddeling
1986 Pia Tafdrup
1987 Søren Ulrik Thomsen
1988 Ove Abildgaard
1989 Preben Major Sørensen
1990 Peter Laugesen
1991 Rolf Gjedsted
1992 Erik Stinus
1993 F.P. Jac
1994 ingen uddeling
1995 Jørgen Leth
1996 Inger Christensen
1997 Johannes Møllehave
1998 Knud Sørensen
1999 Ulrich Horst Pedersen
2000 Claus Beck-Nielsen
2001 Merete Torp
2002 Jens Christian Grøndahl
2003 Katrine Marie Guldager
2004 Hanne Marie Svendsen
2005 Jens Smærup Sørensen
2006 Ida Jessen
2007 Jeppe Brixvold
2008 Vibeke Grønfeldt
2009 Thomas Boberg
2010 Dorrit Willumsen
2011 ingen uddeling
2012 Marianne Larsen
2013 Klaus Rifbjerg
2014 Sten Kaalø
2015 Pia Juul
2016 Kristina Stoltz
2017 Ib Michael
2018 Susanne Jorn
2019 Kim Leine
2020 Morten Søndergaard