Som alle andre er Skagen Festival også presset af de stigende priser.
De påvirker alt lige fra leje af toiletvogne, opsætning af telte til fadøllen der flyder i stride strømme ud af fadølshanerne festivalen igennem.
Som en naturlig og nødvendig reaktion på stigende udgifter, ser Skagen Festival sig nu nødsaget til at øge indtægterne.
Det gør de ved at sætte entre på festivalens 4. Scene – Torvescenen.
Her skal man fremover betale 50 kroner i entre for at få adgang til teltet og det omkringliggende område.
Herefter har du adgang til området lige så lang tid som du har lyst – Men forlader du området og vil ind igen, så skal du af med 50 kroner endnu en gang.
Torvescenen er af mange kendt som chancernes scene hvor nyere og upcomming kunstnere ofte får chancen.
Herunder kan du se det fulde program for Torvescenen:
Læs mere om årets festival og årets program på de andre scener her: https://skagenfestival.dk/