15 februar, 2023 Nyheder

Fønix Smartphone Repair er flyttet i nye lokaler

Fønix Smartphone Repair, der kommer dig til undsætning med bl.a. skift af skærm på telefoner og tablets er flyttet i nye lokaler.

Indtil for nylig holdte butikken til i noget mere anonyme omgivelser på Trondsvej.

På trods af at den gamle butik kun lå et stenkast fra gågaden, så var det de færreste shoppende skawboere og gæster som lagde mærke til den fysiske butik.

Dette er der imidlertid lavet om på nu, hvor butikken og indehaver Lars Lundquist Nielsen er rykket ind i nye lokaler i gågaden.

Butikkens nye adresse er Sct. Laurentii Vej 64 hvor butikken ligger dør om dør med bl.a. Skagen Toys, Vero Moda m.fl.

I den nye butik vil Lars ikke alene tilbyde reperation af telefoner og tablets, men også med tiden udvide udvalget af covers, kabler og andet tilbehør.

Hvis uheldet er ude og din telefon eller tablet går i stykker, din oplader står af eller du har brug for et fedt cover, så er det med andre ord Fønix Smartphone Repair på Sct. Laurentii Vej 64 du bør gå til.

Indehaver Lars Lundquist i fuld gang med reperation af en telefon.