Det er paradoksalt, at de to vrede konservative byrådsmedlemmer beskylder FOA for at føre en ”ideologisk krig” mod private leverandører, når de i samme åndedrag gør sig skyldige i netop at basere deres holdninger på ren ideologi:
Sådan skriver de to byrådsmedlemmer i indlægget, hvor de end ikke berører de forfærdelige oplevelser, de mange tidligere ansatte modigt har fortalt om. Dét, mine herrer, er ideologi. Når man på trods af frygtelige personlige fortællinger og et antal af lønsager, som jeg aldrig har set lignende tilfælde på mod en enkelt arbejdsgiver, holder fast på sin gode konservative mærkesag, og tolker en kritik af én arbejdsgiver som en ”krig” mod alt hvad der hedder privat, fylder konsekvenserne for borgere og de ansatte mindre end ”det frie valg”.
Der er hverken tale om ideologi eller krig, når FOA på vegne af medlemmer fører sager om løn- og arbejdsvilkår. Hvis ikke netop det er kerneopgaven for en fagforening, så ved jeg ikke, hvad det er. FOA fører sager for medlemmer uanset om arbejdsgiveren er offentlig eller privat.
Vi søger altid forhandlingens og dialogens vej med arbejdsgivere- uanset om det handler om en kommune, region eller en privat virksomhed, når tidligere eller nuværende ansatte har henvendt sig om fejl på lønsedlen eller forkerte ansættelsesforhold. I nogle tilfælde finder vi sammen om en løsning og i andre tilfælde er der ingen anden løsning, end at trække en arbejdsgiver i retten for at få sikret medlemmerne det, de har krav på.
Krav om tilbagebetaling af den løn og pension, man som medarbejder har ret til, er ikke et angreb på arbejdsgiveren – det er et forsvar for de medarbejdere, der ikke har fået det, de bør have for deres arbejde og det vi som parter har aftalt.
På et tidspunkt løber også vores tålmodighed op – og når man får den ene efter den anden hårrejsende fortælling om ansættelsesvilkårene fra tidligere ansatte, og når vi kigger på det antal sager, medlemmer har rejst mod en arbejdsgiver, vil det være et svigt af de nuværende og tidligere ansatte ikke at tale deres sag, når medierne ringer og beder om en kommentar.
Så stop jer selv i det konservative, hvis I mener at fagbevægelsen ikke skal kæmpe for deres medlemmer, nemlig det vi er sat i verdenen til.