Med tre nye hjertestartere har Skagen Byting skaffet i alt 13 nye hjertestartere Skagen. Hjertestartere opsættes efter et videnskabeligt grundlag.
En hjertestarter er ikke meget bevendt, hvis den er placeret et sted, hvor der ikke er brug for den.
De 13 hjertestartere er placeret efter en matematisk beregning. Forskere fra Aalborg Universitet har ud fra bl.a. tidligere hjertestop og befolkningstæthed, fundet frem til de mest optimale områder at sætte hjertestarterne op i Skagen, og det er i boligkvartererne.
Forskning har vist, at det er muligt at øge dækningen med hjertestarterne med 50 procent, hvis de er placeret optimalt.
Melsen Fonden har betalt 43.000 kroner for hver af de 13 nye hjertestartere.
En række lokale sponsorer betaler driften af de nye hjertestartere. Hver sponsor har forpligtet sig til at donere 1500 kroner over de næste fem år, og Skagen Byting står for vedligeholdelse.
Med de 13 nye hjertestartere er der p.t. 71 hjertestartere i Skagen.