
Der er lagt op til en aften med både god mad og godt selskab, når Plesners Badehotel inviterer til fællesspisning lørdag den 28. februar kl. 18.00.
Her er det sociale i højsædet, og ideen er enkel: man spiser sammen – og får således mulighed for at lære nye mennesker at kende i løbet af aftenen.
På aftenen bliver deltagerne placeret ved hyggelige langborde, så man kommer hinanden ved på en naturlig måde. Det er tænkt som en uforpligtende mulighed for at udvide sit netværk og møde nye mennesker i trygge rammer, hvor maden bliver det fælles omdrejningspunkt.
Plesners Badehotel lægger samtidig vægt på den gode service og en afslappet stemning, hvor alle kan være med – uanset om man kommer alene, som par eller flere sammen.
Aftenens menu består af tre serveringer til bare 310 kr.:
Forret
Variation af torsk
Hovedret
Skagen fisk risotto
Dessert
Kokos og lakrids panna cotta
Prisen er eksklusiv drikkevarer, som afregnes på aftenen.
Fællesspisningen på Plesners Badehotel bliver dermed en oplagt anledning til at tage en hyggelig aften ude i vintermånederne – og samtidig møde nye ansigter i gode, trygge og hyggelige rammer i Skagen.
Du tilmelder dig ved at overføre 310 kroner pr. person via Mobilepay box: 2703NR