• Forside
  • Erhverv
  • Erhvervsejendom i Fokus: Klassisk ejendom med central placering og spændende erhvervslejemål i Skagen
14 november, 2024 Erhverv

Erhvervsejendom i Fokus: Klassisk ejendom med central placering og spændende erhvervslejemål i Skagen

Velkommen til en ny udgave af Erhvervsejendom i Fokus, hvor vi sammen med EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel ser nærmere på en ejendom med både erhverv og bolig på Sct. Laurentii Vej 80 i hjertet af Skagen. Med sin historiske charme, attraktive placering og et udviklingspotentiale har denne ejendom meget at byde på.

Ejendomstype: Bolig og detail
Erhvervsareal: 306 m²
Boligareal: 266 m2
Kontantpris: 7.500.000 kr.

Om ejendommen

Denne klassiske ejendom er opført i 1905 og emmer af historie. Ejendommen blev oprindeligt bygget af fiskeeksportør Peter Andersen og fungerede som stuehus med tilhørende butikker og kontor. I dag står ejendommen som et trefløjet bygningsværk med den velkendte Skagensstil, hvor gule facader, sorte sokler og røde tegltage dominerer. Ejendommen er indrettet som ejerlejligheder med tre boliglejemål og ét erhvervslejemål, der aktuelt huser Galleri Wolfsen.

Ejendommens facader, der blev opdateret i 1951-1952, fremstår stadig med store vinduespartier, som giver erhvervslejemålet optimal eksponering ud mod det travle byliv i Skagen. Erhvervsdelen er på 255 m² og byder på et rummeligt lokale, der kan opdeles, hvis behovet opstår, hvilket giver fleksible muligheder for fremtidige lejere. Til ejendommen hører desuden en lukket gård og et hyggeligt gårdmiljø med adgang til udhus og garage.

Lejemålenes udnyttelse og lejemuligheder

De tre boliglejemål på henholdsvis 78, 123 og 65 m² fremstår i pæn stand, hvoraf to er udlejet til erhvervslejeren og ét til en privat lejer. De rummelige og charmerende boliger passer perfekt ind i det attraktive Skagensmiljø, som hvert år tiltrækker både fastboende og besøgende fra ind- og udland.

Erhvervslejemålet anvendes i dag som galleri, men de gode lysforhold og den synlige facade mod Sct. Laurentii Vej gør lejemålet ideelt til en bred vifte af erhvervsformål i fremtiden.

Det er dog vigtigt at understrege at den nuværende lejer: Galleri Wolfsen fortsætter som lejer i ejendommen.

Placering og nærmiljø

Beliggende for enden af Skagens populære gågade, lige overfor det gamle rådhus, nyder ejendommen godt af sin placering i et livligt og attraktivt kvarter. Skagen er kendt for sit unikke erhvervsmiljø og årlige besøgstal på ca. 2 millioner, hvilket gør ejendommen yderst fordelagtig for både boliger og erhverv.

Fakta og økonomi

  • Grundareal: 596 m²
  • Samlet areal: 572 m²
  • Årlige lejeindtægter: 510.676 kr.
  • Årlige udgifter: 120.739 kr.
  • Driftsresultat: 389.937 kr.
  • Energimærke: E

Med en attraktiv startforrentning på 5,26 % og et stærkt udviklingspotentiale er ejendommen et godt bud for investorer, der ønsker en ejendom med stabil indtægt og mulighed for fremtidig vækst i Skagens pulserende centrum.

Erhvervsejendommen i billeder

 

Du kan blive klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her