06 March, 2024 Erhverv

Er du Skagenhallens nye livredder?

Kunne du tænke dig at blive livredder samt at indgå i et dynamisk team i Skagen kultur- og fritidscenter.

Er du en frisk ung dame eller mand, der kan tænke sig et fritidsjob, og meget gerne også når den tid kommer, har lyst til at bruge et evt. sabbatår sammen
med os, så har du nu muligheden.

Arbejdstiden er hovedsageligt sidst på eftermiddagen, aften indtil senest 21.00 og weekender/ferier.

Arbejdsopgaverne er:

  • At holde opsyn ved bassinerne
  • At yde service til vores mange gæster
  • At stå for rengøring i bade og omklædning sammen med din makker på vagten.

Vi forventer af dig:

  • At du er fyldt 18 år.
  • At du kan bestå erhvervslivredderprøven. (Vi hjælper med træning og gør
    dig klar til at bestå)
  • At du er serviceminded, fleksibel og en udpræget teamplayer.
  • At du udstråler af en, som kan og har lyst til at gøre en forskel.

Du kan forvente af os:

  • At vi ét og alt er en god arbejdsplads.
  • At vi både tør stille krav til dig og vise tillid.
  • At vi kort sagt brænder for Skagen Kultur- og Fritidscenter i alle sammenhænge.
  • At vi har en uformel og tillidsvækkende omgangsform.

Har du lyst til at søge jobbet, så vent ikke med at sende en ansøgning til Henriette Rasmussen post@skfc.dk eller kom forbi og få en snak og svar på
eventuelle spørgsmål.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når de rigtige dukker op.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skagen Kultur- og fritidscenter.
Christian Mose Sørensen.