I fredags d. 27. juni blev der afholdt eksamensafslutning på MARTEC Skagen, med mange dimittender, gæster og personale tilstede.
Der var på dagen tale fra Frederikshavn Kommune ved Borgmester Karsten Thomsen, Maritim Metal ved Caspar Mose, Søfartsstyrelsen ved Miee Svendsen, Forhenværende Forstander for Skagen Skipperskole Jørgen Chr. Jensen samt dimittend Bjørn Westergaard.
Martec Skagen kunne på denne særlige dag ønske stort tillykke til et rekordstort antal dimittender, nemlig 65 elever.
“Vi er meget stolte over, at mange ønsker en uddannelse på toppen af Danmark – her er masser af hav, så her føler man sig hjemme – det styrker ”Det blå Danmark”.
– Siger Anita Holm Borup Kristiansen, Kursus- og Studieadministrativ medarbejder hos Martec Skagen
Hos Martec Skagen håber man at mange vil vende tilbage for at tage Sætteskipper- eller Skibsførereksamen senere.