30 September, 2024 Nyheder

Drømmer om rekord mange i de kolde bølger

Arrangørerne bag Skagen VinterbaderFestival drømmer om at endnu flere gæster fra nær og fjern er klar på en tur i det vinter4kolde hav til januar

Nu kan alle vinterbade-entusiaster, og dem der gerne vil prøve vinterbadning for første gang, godt begynde at glæde sig.

Billetsalget er nemlig begyndt, og der inviteres igen til VinterbaderFestival i Skagen fra torsdag den 23. januar 2025.

Skagen VinterbaderFestival arrangeres i et samarbejde mellem de deltagende hoteller, Skagen Harbour Hotel, Color Hotel Skagen, Danhostel Skagen, Skagen Hotel, Foldens Hotel, Kappelborg og Turistforeningen Toppen af Danmark.

Selvom man drømmer om flere deltager, har man dog fortsat en øvre grænse, og der er ikke et stort antal billetter til salg.

Det skyldes, at der f.eks. skal tages hensyn til sikkerheden, og derfor er kapaciteten ikke ubegrænset.

I løbet af festivalen kan du blandt andet opleve:

  • Saunaer og badning på stranden ved First Camp Grenen Strand
  • Fakler og musik om torsdagen
  • Yoga
  • Guidet byvandring
  • Skipperlabskovs og glühwein
  • Fællesspisning på Color Hotel Skagen
  • Koncert på Kappelborg

Overnatningstilbud findes hos:

  • Skagen Harbour Hotel
  • Color Hotel Skagen
  • Danhostel Skagen
  • Skagen Hotel
  • Foldens Hotel
  • Feriehuse.dk

Søndag afsluttes vinterbaderfestivalen med en sidste dukkert i det skønne vand og lækker ’skrupaf-suppe’ fra Skagen Fiskerestaurant.

Se det fulde program og køb billetter/armbånd på:
www.toppenafdanmark.dk/vinterbaderfestival