Smagen af Jul – det hyggelige og traditionsrige julemarked i Ålbæk – løber igen i år af stablen i Aalbæk Badehotels Have, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk – alle weekends fra fredag den 10. november kl. 14.00 til søndag, den 10. december.
Der er lige p.t. ganske få hytter tilbage og nogle ledige stadepladser i vores telte. Alle er velkommen til at blive en del af julemarkedet – det være sig med husflid, dekorationer eller andre julerelaterede emner.
Markedet er populært med mange besøgende og et supergodt virkelig hyggeligt program med underholdning. Hytte- og stadepladsleje er yderst rimelige. Vi går mest op i, at få endnu flere gode tilbud til markedets gæster.
For mere information om at blive en del vores hyggelige marked, kan du kontakte Lona Guldsø på mail: lona@guldsoe.dk
Arrangør af julemarkedet er Ålbæk Handels- og Haandværkerforening.