I søndags, d. 5. december blev den traditionsrige julemærkemarch afholdt i Skagen.
I forbindelsen med marchen overrakte Lions Skagen Anna Ancher en donation på 5000 kr til julemærkehjemmet i Hobro.
Julemærkehjemmene i Danmark har eksisteret i mere end 100 år og drives hovedsageligt af indsamlede midler, salg af julemærker og gaver fra private, fonde og virksomheder.
Julemærkehjemmene er for børn mellem 7 og 14 år, der af en eller anden grund mistrives og ikke er med i fællesskabet.
Hjemmet i Hobro er det tætteste på Skagen og af samme grund er det ikke første gang Lions Skagen Anna Ancher donerer penge dertil.
Checken til julemærkehjemmet i Hobro blev overrakt af Lions medlemmerne Hanne Skødt, Kirsten Strøm og Liss Thorsen og den glade modtager var formanden for julemærkemarchen i Skagen Lene Mogensen.