
Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse arbejder videre med at skabe en stærkere sammenhæng mellem job, virksomheder og uddannelse i Frederikshavn Kom-mune.
Siden sidst har udvalget haft et godt møde med Det Lokale Arbejdsmarkedsråd. Her lyttede vi til rådets input og forslag til, hvordan et nyt rådgivende forum kan skrues sammen, så ud-valget får det bedst mulige grundlag for at træffe gode beslutninger på beskæftigelsesområ-det.
For os er det vigtigt at få flere perspektiver med tidligt i processen. Et nyt rådgivende forum skal bygge på erfaringer fra virkeligheden, lokal viden og en god forståelse for arbejdsmar-kedets behov.
Næste skridt er nu at samle alle input i en skitse til et nyt rådgivende forum for udvalget. Den skitse skal først behandles politisk i udvalget.
På vores seneste møde den 3. marts så vi også på de nyeste tal for beskæftigelsesområdet. Her er der heldigvis også gode nyheder. I Frederikshavn Kommune er ledigheden faldet med 0,2 procent i forhold til sidste år. Det er en udvikling, vi skal holde fast i.
Samtidig viser tallene også, at Frederikshavn Kommune over tid har mistet fuldtidsarbejds-pladser. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt, og som vi skal løse i fællesskab. For os har den opgave højeste prioritet. Det kræver fortsat fokus på virksomhedernes behov, en aktiv beskæftigelsesindsats og gode veje til både job og uddannelse.
Den 12. marts blev der holdt jobmesse i Arena Nord i Frederikshavn, hvor Helle Gaardboe Jeppesen og Almina Nikontovic deltog fra udvalget. Her var både uddannelser og jobmulig-heder bredt repræsenteret. Flere uddannelsesinstitutioner var med, og det var tydeligt et stort trækplaster for de unge. Samtidig kunne de besøgende møde jobmuligheder inden for alt fra pædagogiske fag til transportbranchen.
Det er netop den slags arrangementer, der kan bringe unge, ledige, uddannelsessteder og virksomheder tættere sammen. Det er vigtigt, hvis vi skal fastholde den positive udvikling og hjælpe flere videre i job eller uddannelse.
Vi vil fortsat dele status på de vigtigste sager og indsatser i udvalget, så det er muligt at følge med i arbejdet og se den retning, vi arbejder i.
John Lamp Henriksen, C · Helle Gaardboe Jeppesen, V · John Karlsson, A ·
Almina Nikontovic, F · Bent Bøgsted, Æ