Kalenderen siger nu 2022 og juleferien lakker dermed mod enden for de fleste.
Derfor kan det være en god ide for både din egen-, familiens-, kollegers- og byens skyld, at få foretaget en lyntest inden hverdagen vender tilbage.
I dag, d. 1. Januar har hurtigtestcenteret åbent fra kl. 13.00 – 17.00.
Allerede fra i morgen, søndag vender hurtigtestcentret tilbage til sine normale åbningstider.
Imidlertid holder PCR-testcenteret ekstraordinært åbent i morgen, søndag d. 2. Januar.
Fra og med på mandag d. 3. Januar vil begge testcentre her i byen være vendt tilbage til de almindelige åbningstider.
Hurtigtestcenteret er beliggende i det gamle posthus og har fra og med i morgen, søndag d. 2. Januar igen åbent alle uges dage fra kl. 09.00 – 19.00
PCR-testcenteret er fortsat at finde på Skagen Rådhus og har åbent mandag, onsdag, fredag og lørdag fra kl. 09.00 – 17.00.
Husk at du fortsat skal bestille tid til PCR-test inde på www.coronaprover.dk.