• Forside
  • Nyheder
  • Der skal fortsat kun betales for at parkere i Skagen
10 August, 2022 Nyheder

Der skal fortsat kun betales for at parkere i Skagen

På gårsdagens møde i Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune skulle sparekniven findes frem.

Der skulle ialt findes 2,3 millioner kr. Og et af de varme emner var parkeringsafgifterne her i kommunen.

Ét af spareforslagene gik på at oprette betalingsparkering flere steder i Frederikshavn og Sæby.

Dette mødte dog stor modstand af udvalgets socialdemokratiske flertal og blev således stemt ned.

Et andet forslag gik på at hæve prisen for parkering fra de nuværende 13 kr. Pr. Time til 15 kr. Pr. Time. Dette forslag blev imidlertid stemt igennem.

et sidste spareforslag hvad angår parkeringsafgifterne gik ud på at udvide betalingssæsonen fra de tre sommermåneder som det er nu, til at vare fra Palmesøndag og frem til og med søndag i uge 42.

Dette forslag blev dog ligeledes nedstemt.

I stedet nedlægger udvalget en ledig stilling samtidig med at der spares på bl.a. renholdelse af bymiljøer og kommunale bygninger samt mindre slåning af rabatterne langs vejene.