På tirsdag 21. november inviterer byrådet til dialogmøde på Skagen Skole, som handler om fremtidens velfærd for børn, unge og familier.
Tirsdag 21. november kl. 18.30-20.30 inviterer byrådet til dialogmøde på Skagen Skole. Dialogmødet er en del af processen ’Sammen Om Fremtidens Fællesskaber’, som på dette møde fokuserer på fremtidens velfærd for børn, unge og familier.
Alle er velkomne til at deltage i mødet, og tilmelding kan ske her: frederikshavn.dk/tilmeld.
I løbet af november afholdes fire møder fordelt i Frederikshavn, Sæby, Skagen og Østervrå. Det er helt frit, hvilket af de fire steder man ønsker at deltage.
Byrådet vil på et senere tidspunkt inddrage borgerne i dialoger med fokus andre velfærdstemaer.