• Forside
  • Nyheder
  • Deltag i dialogmøde i Skagen om fremtidens velfærd for børn, unge og familier
16 November, 2023 Nyheder

Deltag i dialogmøde i Skagen om fremtidens velfærd for børn, unge og familier

På tirsdag 21. november inviterer byrådet til dialogmøde på Skagen Skole, som handler om fremtidens velfærd for børn, unge og familier.

Tirsdag 21. november kl. 18.30-20.30 inviterer byrådet til dialogmøde på Skagen Skole. Dialogmødet er en del af processen ’Sammen Om Fremtidens Fællesskaber’, som på dette møde fokuserer på fremtidens velfærd for børn, unge og familier.

“Vi vil gerne have borgernes input til, hvordan vores fælles velfærd skal se ud i fremtiden. Vi skal have snakken om, hvilke opgaver vi som kommune skal prioritere, for vi kan ikke komme uden om at lave prioriteringer i fremtiden.”

Borgmester Birgit S. Hansen

Alle er velkomne til at deltage i mødet, og tilmelding kan ske her: frederikshavn.dk/tilmeld.

I løbet af november afholdes fire møder fordelt i Frederikshavn, Sæby, Skagen og Østervrå. Det er helt frit, hvilket af de fire steder man ønsker at deltage.

Byrådet vil på et senere tidspunkt inddrage borgerne i dialoger med fokus andre velfærdstemaer.