
Socialdemokratiet lovede før seneste valg i 2021 danskerne nærhed i sundhedsvæsenet. De lovede helt konkret etableringen af 20 nærhospitaler – herunder et i Skagen og Nykøbing M. Men endnu en gang ser vi, at Socialdemokratiet har begået et kæmpe løftebrud overfor vores provinsbyer og landdistrikter.
Centraliseringen i sundhedsvæsenet har ellers været ekstrem. Siden regionerne blev oprettet er 18 sygehuse og 19 akutmodtagelser lukket i Danmark. Der er blevet længere til hjælpen, når nøden er størst.
Dansk Folkeparti kræver nu, at der etableres reelle og fuldt funktionelle nærhospitaler i Nykøbing og Skagen med konkrete behandlingstilbud og lægefaglig tyngde.
Vi vil ikke acceptere, at borgere i Nordjylland skal køre timevis for helt almindelig behandling. Sundhed må ikke være et spørgsmål om postnummer.
Dansk Folkeparti mener, at nærhospitalerne i Nykøbing og Skagen som minimum skal kunne tilbyde:
Det handler om helt almindelige behandlinger, som ældre, børnefamilier og kronisk syge har brug for i hverdagen. Det handler om tryghed. Og det handler om respekt for de mennesker, der holder Danmark i gang uden for de største byer.
Vi har i årevis advaret mod, at centraliseringen af sygehusvæsenet ville få konsekvenser. Når fødeafdelinger lukkes, når akutmodtagelser centraliseres, og når specialer samles på færre matrikler, så mister lokalsamfundene noget langt mere end mursten. De mister tryghed og sammenhængskraft.
Vi har tidligere set, hvordan løfter om landdistrikterne brydes, når beslutningerne træffes centralt . Det samme mønster ser vi nu i sundhedspolitikken.
Dansk Folkeparti kæmper for hele Danmark – også for Nykøbing og Skagen.