23 juni, 2021 Nyheder

Covid-19 opdatering for Skagen

I tirsdagens corona opgørelse fra Statens Serum Institut var der særdeles gode nyheder til os skawboere.

Der er nemlig ikke påvist smitte i Skagen i den seneste uge.

For bare 10 dage siden var vi på en opadgående kurve med 11 smittede i Skagen. Den kurve er gudskelov siden blevet knækket.

En af grundende til dette kan meget vel være, at vi i Frederikshavn kommune er blandt de kommuner der er længst med vaccination mod covid-19.

Status på vaccination i Frederikshavn Kommune

61,2% har påbegyndt vaccination (36.075 personer)

31,5% er færdigvaccineret (18560 personer)

På landsplan ser tallene således ud:

52,5% har påbegyndt vaccination (3.068.184 personer)

28,7% er færdigvaccineret (1.676.621 personer)