• Forside
  • Home
  • Charmerende og velholdt sommerhus i skønne Bunken
11 april, 2025 Home

Home Præsenterer: Charmerende og velholdt sommerhus i skønne Bunken

Velkommen til en ny omgang home Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på et virkeligt charmerende sommerhus beliggende i det hyggelige Bunken nær de åbne hedelandskaber og Golfklubben Hvide Klit.

Boligtype: Sommerhus

Boligareal: 114 m2

Kontantpris: 2.345.000,-

Boligens beliggenhed

På den rolige og idylliske Ulvevej, på en af de blinde stikveje, ligger dette skønne og charmerende sommerhus – midt i de naturskønne omgivelser i Bunken. Et stort og lækkert sommerhus på 114 m², ideelt til familien, der ønsker lys, luft og god plads.

Beliggenheden er fuldstændig uforstyrret og rolig, omkranset af varieret beplantning, og fra huset har man udsigt over den parkagtige grund med højt græs, der vajer i vinden.

Fra sommerhuset er der via et stisystem meget kort afstand til Danmarks nordligste golfbane, Hvide Klit, samt en af Østkystens mest børnevenlige og hyggelige badestrande. På turen mod stranden kan man også hoppe på toget, som på 10 minutter fragter dig til Skagen. Hvis man foretrækker Vestkysten og Skiveren, så klares denne tur på kun 8km.

Dagligvareindkøb kan nemt klares i den nærliggende by Ålbæk, hvor du finder både restauranter, dagligvarebutikker, caféer samt et hyggeligt havnemiljø med en ny vinterbaderklub, havnebad og sauna.

Boligens indretning

Huset byder på en åben indretning med store vinduespartier, der inviterer dagslyset indenfor og giver et fantastisk udsyn til den omkringliggende natur.

Indretningen er velgennemtænkt med gode værelser, fordelt i to separate soveafdelinger – hver med eget badeværelse.

De store udendørsarealer er skabt til afslapning og hygge med flere små kroge, hvor du altid kan finde læ og privatliv.

Her kan du nyde morgenkaffen, grille med familien under den overdækkede terrasse eller læse en god bog i solens varme stråler.

Denne ejendom er ideel for dig, der værdsætter fred og ro, smuk natur samt masser af lys og luft omkring dig.

Boligen i billeder

Du kan blive meget klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her