I går kunne man læse flere steder på de sociale medier om Max Olesens fratrædelse af sin stilling hos EDC Ole Bo. Efter næsten 10 år har Max valgt at søge nye udfordringer.
Ny mæglerforretning med en særlig synergieffekt
Den nye mæglerforretning, vil gå under navnet SkagenBolig.
Max Olesen starter ikke op alene, det nye eventyr startes sammen med en lokal bekendt, Christian Strøm. Christian kommer med en helt anden baggrund, men dog ikke helt uden erfaringer inden for ejendomsmæglerfaget.
Christian har været med til at stifte online datadrevet virksomheder – blandt andet Handballperformance i samarbejde med de danske håndboldhelte Lasse Svan, Rasmus Lauge og Niklas Landin. Dertil har Christian flere års erfaring med fotografering, videoproduktion, grafisk design og markedsføring. Christian har blandt andet leveret video og fotoløsninger for EDC bolig/erhverv og Jesper Nielsen-kæden (red. hedder i dag &living). Max forsætter
Christian er bosat i Skagen med sin kæreste Stine Bruun og deres to børn. Den faglige erfaring findes i Christians bachelor i Erhvervsøkonomi fra Aalborg Universitet, han går til foråret igang med sin afslutning af mægleruddannelsen.
Uafhængighed giver fokus og fleksibilitet
SkagenBolig bliver en selvstændig mægler, uafhængig af de store kæder og er ikke ejet af en bank eller realkreditinstituttet.
SkagenBolig kan endnu ikke afsløre, hvor butikken slår sine rødder. En ting er dog sikkert – de er klar til at tage boliger til salg og SkagenBolig vil vise deres evner med et 100% digitalt setup indtil åbningen af butikken i starten af april i år.
Max og Christian opfordrer alle interesserede til at følge med på deres digitale tilstedeværelse på Facebook og Instagram – under navnet SkagenBolig – samt deres hjemmeside www.skagenbolig.dk, for at holde sig opdateret om deres fremskridt.