Brunch hele dagen lang – Så SIMPELT kan byens nye restaurants koncept beskrives.
Restauranten hedder ganske enkelt: Simpelt – og det gør den, fordi konceptet er, nårh ja, simpelt.
Simpelt er byens helt nye brunch sted, hvor du hver dag fra d. 1. Juni og sommeren over kan få serveret den lækreste brunch fra kl. ni om morgenen til kl. 16 om eftermiddagen.
Maden er lavet fra bunden på gode og ærlige råvarer fra lokale leverandører.
De samarbejder således blandt andet med anerkendte leverandører som Skagen Frisk og Slagter Munch, som evigt og altid er garant for kvalitet af højeste skuffe indenfor deres fag.
På menuen er der både klassiske brunch-retter som du kender og elsker, men også retter med et lille twist.
Bagværk
Det kolde
Det lune
Det ekstra
Idémanden til Simpelt er kokken Thomas Dall.
Traditionelt set vil han være på udkig efter mindst en håndfuld medarbejdere, dette er dog ikke tilfældet hos Simpelt.
Thomas har nemlig allieret sig med familie- såvel som gode venner fra branchen som har sagt ja til at hjælpe til hele eller dele af sommeren.
Her taler vi alt fra tjenere og kokke til bartendere – for det er naturligvis ikke kun kaffe, the og juice du kan nyde til din brunch.
Netop det at restauranten til dagligt lukker kl. 16 gør, at personalet stadig kan få noget ud af dagen og således kan være på arbejdsferie og stadig nå at både opleve og nyde alt det som Skagen har at byde på – fra natur over kultur til byliv.
Simpelt var og er i første omgang tænkt som en pop-up restaurant i de lokaler på Havneplads, der tidligere har huset Kokkenes og Skagen Spiseri.
I de seneste uger hvor Thomas og co. har renoveret lokalerne fra yderst til inderst er der dog opstået en ide og en drøm om, at kunne holde åbent hele- eller i al fald størstedelen af året.
Dette kommer dog naturligvis helt an på modtagelsen og om efterspørgslen på et brunch sted også er der udenfor sommerens lune og travle uger og måneder, ligesom at det vil kræve et par ansatte på den anden side af sommeren, da Thomas naturligvis ikke kan trække på hans ellers arbejdsomme og generøse team af familie og venner hele året rundt.
Om Simpelts udsøgte brunch bliver en sommer- eller helårsting kan kun tiden vise, men foreløbigt glæder Thomas og hele hans team sig bare til at inviterer skawboere såvel som gæster i byen indenfor i de smukt, men forholdsvis Simpelt istandsatte lokaler.
Simpelt åbner som tidligere nævnt lørdag d. 1. Juni kl. 09.00.
For at fejre åbningen på behørig vis, vil der være et glas bobler til de 50 første gæster.
I løbet af sommeren vil der desuden være en række events – dem kan du læse mere om lige her
Du kan ligeledes læse mere om restauranten, konceptet bag samt booke bord lige her