Velkommen til en ny omgang Bolig i Fokus hvor vi denne gang ser nærmere på en ganske særlig arkitekttegnet bolig, hvor der i de senere år også er tænkt moderne energiløsninger ind i boligen.
Boligtype: Villa
Boligareal:166 m2
Kontantpris: 2.495.000,-
Boligen er beliggende i et af byens herlige boligområder på Tjørnevej som er en blind vej som stikker ud fra Markvej.
Her får du den ideelle kombination mellem fred, ro og privatliv hjemme og kort afstand til både institution, skole, indkøb og fritidsaktiviteter.
Derudover er du kun få minutter på cykel fra midtbyens butikker, restauranter og kulturelle tilbud.
Denne bolig er derfor også ideel til flere forskellige segmenter.
Denne velbygget, arkitekttegnet bolig byder på en privat og skøn lukket have på en grund på 704 m2.
Denne unikke bolig er et resultat af visionerne fra den anerkendte Skagensarkitekt Christen Justesen og blev opført i 1969. Gennem omhyggelige tilbygninger og ombygninger i 1981 og 1988 er boligens areal udvidet til 166 kvm, og en muret garage på 42 kvm med tage med ovenlysvindue.
Udover garagen findes der et et godt udhus fra 2008, der omfatter 16 kvm, heraf 9 kvm overdækket.
Boligen præsenterer sig flot med et elegant tegltag og blødstrøgne smukke brændte mursten. Ved ankomst mødes du af en elegant hall med loft til kip. Hallen leder dig videre til et moderne køkken, renoveret i 2010, med gulvvarme, brændeovn og direkte adgang til terrassen.
Spisepladsen er med smukt lys og loft til kip. Den åbne stue og pejsestue er med udgang til terrassen, herudover byder stueetagen på et værelse, et gæstetoilet med bruser og ophængt wc og et praktisk fyrrum, med nyt fjernvarmeanlæg samt en praktisk udgang til den rummelige murede garage. Garagen er med et uudnyttet tagrum med ovenlysvinduer.
Første sal er med repos, to værelser med skabsplads og stort soveværelset med en rummelig walk-in garderobe og badeværelse med bruseniche. Udgang fra soveværelse til en skøn altan med udsigt over det omkringliggende område. Det er det perfekte sted at nyde morgenkaffen eller slappe af om aftenen.
Boligen er ikke blot en visuel perle, den er også bæredygtig. Med et solcelleanlæg på 4 kW har ejerne nydt godt af en indtægt på 6.000 kr. i løbet af 3/4 år under den tidligere ordning. Desuden er et splinternyt fjernvarmeanlæg installeret i august 2023, der sikrer en energieffektiv opvarmning.
Denne arkitekttegnede villa kombinerer på bedste vis tidløs elegance med moderne bekvemmeligheder, bæredygtige løsninger og er beliggende i en attraktiv del af Skagen.