
Foto: Blå Kors Genbrug Skagen
Der bliver god grund til at kigge forbi Chr. X’s Vej 8 på onsdag, når Blå Kors Genbrug i Skagen slår dørene op til deres nye lokaler i det gamle posthus.
Butikken åbner nemlig på onsdag den 11. marts kl. 11.00, og i den anledning inviterer Blå Kors Genbrug til åbningsfest med kaffe og kage til alle kunder – og med hylderne fyldt op med nye varer.
Den nye adresse betyder samtidig langt mere plads til både varer og kunder.
Blå Kors Genbrug lægger da helle ikke skjul på, at der er blevet gjort en ekstra indsats for at få butikken til at stå skarpt fra første åbningsdag, og de glæder sig til at tage imod både faste kunder og nye besøgende i de nye, større rammer.
Åbningsfesten bliver markeret med god stemning og hygge fra start, hvor alle, der lægger vejen forbi, kan se frem til kaffe og kage – og muligheden for at gå på opdagelse blandt “massere af nye, skønne varer” i butikken.
Blå Kors Genbrug – ny adresse: Chr. X’s Vej 8 (det gamle posthus), Skagen
Åbningsfest og åbning: Onsdag den 11. marts kl. 11.00