Omkring middagstid i dag søndag, udbrød der brand i en bil på Mosegårdsvej i Skagen.
Der er tale om en ældre Mercedes, som heldigvis holdt parkeret ude langs med vejen og dermed ikke opad brandfarlige materialer som hurtigt kunne få ilden til at sprede sig.
De lokale brandmænd var hurtigt på stedet og fik den ellers heftige bilbrand under kontrol og inden længe var den helt slukket, hvorefter brandmændene kunne pakke deres grej sammen og returnere til stationen og søndagssyslerne derhjemme omkring kl. 13.
Der er ingen meldinger om nogen form for personskade i forbindelse med branden.
Brandårsagen vides endnu ikke med sikkerhed.
Foto af bilen i brand er taget af Charlotte Nielsen.