Fredag dannede de hyggelige og stemningsfulde rammer på Aalbæk Badehotel baggrund for et eksklusivt 1-dags bestyrelseskursus fra AROS BOARD – skræddersyet til ejerledere og bestyrelsesinteresserede. Dagen bød på høj faglighed, god energi og inspirerende dialog blandt de engagerede deltagere.
Kurset blev faciliteret af Karina Boldsen med hjælp fra Heidi de Feuth, som med deres solide erhvervserfaring og brede bestyrelsesportefølje formåede at formidle komplekst stof på en nærværende og praksisnær måde.
Karina er bl.a. kendt som founder af AROS BOARD og professionelt bestyrelsesmedlem i ni bestyrelser og tre advisory boards – og så er hun formand for foreningen Skagens Venner.
Kurset havde fokus på alt fra bestyrelsens juridiske ansvar og samarbejdet med direktionen til økonomirapportering og konkrete værktøjer og modeller – herunder den anerkendte tilgang ”De 7 trin”, som alle deltagere også fik udleveret i bogform.
”Det har været en inspirerende dag med masser af viden, perspektiv og nye input til værktøjskassen.”
”Dagen har givet inspiration, indsigt i kompetencer og netværk.”
”Skøn dag på Aalbæk Badehotel, med inspiration til bestyrelsesarbejdet og praktisk brug af modellerne i ’De 7 trin’ fra AROS BOARD. Jeg kører glad hjem til Aarhus, også med et udvidet netværk.”
KIlde: Aros Board
Også undertegnede, Mathias Rump Hansen fra Skagen Nyt, deltog på kurset og kan skrive under på dagens udbytte.
Som bestyrelsesmedlem i både Skagen Handel, Skagen Festival og Cruise Skagen var det en stor fornøjelse at få ny viden, perspektiv og værktøjer, som allerede nu kan bringes i spil i mit bestyrelsesarbejde samt i eventuelle fremtidige bestyrelser.
Kurset gav desuden mulighed for at udvide netværket med andre dedikerede og erfarne deltagere.
Er du selv ejerleder eller nysgerrig på bestyrelsesarbejde, får du chancen igen til efteråret.
AROS BOARD vender nemlig tilbage til Ålbæk den 2. oktober med endnu et dagskursus, der sætter spot på moderne, professionelt bestyrelsesarbejde og værktøjerne der kan anspore dette.
Læs mere og tilmeld dig lige her.
Kurset henvender sig til:
En dag, der uden tvivl har sat positive spor og givet nye perspektiver til både rutinerede og spirende bestyrelseskræfter.