Anmeldelse: Forårsrevyen 2026 leverer igen en aften, der er værd at køre efter

Fredag aften var der premiere på årets udgave af Forårsrevyen på Gaardbogaard ved Ålbæk – og som traditionen efterhånden byder, blev publikum forkælet med en helstøbt revyaften, hvor både rammer, forplejning og sceneshow spillede sammen på fornem vis.

Allerede inden tæppet gik, var niveauet lagt. Holmbergs Køkken stod for maden, og aftenen begyndte med en tapasinspireret og indbydende forret, efterfulgt af en buffet, hvor der var rigeligt at vælge imellem – og hvor både mave og humør blev sat i den helt rigtige retning.

Og det var ikke kun i køkkenet, der blev leveret. De frivillige kræfter fra Skagen Håndboldklub sørgede igen i år for, at publikum blev taget godt imod fra første minut. Det er en stor del af oplevelsen, at aftenen glider let og uformelt, og servicen var – som man efterhånden er blevet vant til – helt i top.

Kl. 20.00 gik tæppet så til Forårsrevyen 2026 og revyen bæres igen i år af et stærkt hold, hvor publikum både får velkendte revykræfter og solide scenefolk med masser af erfaring i benene. På scenen står Dorthe Pedersen, Mads Alexander Meyer Vestergaard, Lisbet Lykkegaard, Jonas Lønborg-David og Anja Lønborg – et hold, der spænder fra revy-dronning og revynørd til stærke sangstemmer og komiske karakterspillere. Det mærkes tydeligt, at de ikke bare leverer replikker, men også har det sjovt med hinanden, og det løfter hele oplevelsen, når tempo og energi skal skiftes fra sketch til sketch.

En start, der vakte bekymring – men kun kortvarigt

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at revyen tog lidt tid om at finde sit sikre fodfæste. Første sketch, den lidt særprægede lufthavnssketch “Vores yndlingsdestination”, landede aldrig helt, og heller ikke “Fraklip” – idéen om at vise “frasorterede sketches” – fik for alvor publikum til at lette fra sæderne.

På det tidspunkt nåede man ærligt talt at overveje, om aftenen ville blive en af de mere skuffende af slagsen. Men den bekymring blev heldigvis hurtigt gjort til skamme.

Da revyen ramte, hvor den skulle, var der ingen vej tilbage

Det var nemlig først, da aftenen kastede sig over temaet oprustning, at Forårsrevyen 2026 for alvor fandt sit gear. En klassisk “den kloge narrer den mindre kloge”-fortælling blev leveret af Jonas, Dorthe og Lisbet med et præcist blik for både timing og genkendelighed, når snakken om militær oprustning elegant bliver drejet over i “moderne oprustning” i garderoben – komplet med venindekrig og strategiske manøvrer.

Herfra var man i trygge hænder.

Dorthe Pedersen er på mange måder Forårsrevyens bankende hjerte. Hun har i årevis været en af de bærende kræfter og har en særlig evne til at gøre figurer både hjertelige, kække og umulige ikke at grine af. Hun har været en del af revyuniverset siden midt-00’erne, og man forstår godt hvorfor: Hun på én og samme tid kan være jordnær og totalt skør – og hun rammer publikum med en naturlighed, der gør, at selv de små reaktioner i ansigt og kropssprog bliver til en pointe.

Lokalt, skarpt og fyldt med fantastiske karakterer

Aftenens store styrke er, at revyen igen i år formår at blande det folkelige med det finurlige – og samtidig holde fast i den lokale kolorit, som publikum kommer for.

Mads Alexander Meyer Vestergaard fylder (som altid) meget på den bedst tænkelige måde. Han skifter ubesværet mellem roller, og man får blandt andet både toastmaster, en meget direkte gommen-figur, tante Ragnhild og flere andre karakterer, som hver især bidrager til, at aftenen føles som en hel lille verden af typer, man næsten synes man kender.

Mads kan vel bedst betegnes som aftenens camæleon. Han kalder sig selv “selvlært” skuespiller, men den titel dækker mest af alt over en type, der har scene-blod i årerne og som tydeligvis elsker genren. Han har underholdt på nordjyske scener i mange år, skrevet egne revytekster og instrueret andre revyer – og på Forårsrevyens scene har han været en del af holdet siden 2015. Det mærkes, at han har både håndværket og revyinstinktet, når han skifter mellem karakterer, tempi og stemninger, uden at energien falder.

Det blev også til et kært gensyn med revisoren Esben – tør, underspillet og stadig hylende morsom. Den type humor, der ikke behøver at larme for at ramme. Og der blev da også plads til det lokale gospelkor – lettere modvillige, men præcis som de skal være – og “Mødet”-sketchen, der som altid giver revyen den der helt særlige følelse af at være skrevet med lokalsamfundet i tankerne.

Jonas Lønborg-David har den type energi, der gør, at publikum lynhurtigt er med ham. Han er både stærk vokalt og har et sikkert talent for komik – også den underspillede, hvor han kan få en hel sal til at trække på smilebåndet med små greb. Han kom med i Forårsrevyen i 2022 og blev hurtigt en publikumsdarling, og han har samtidig erfaring som fast skuespiller i Det Damgaardske Teaterselskab. Det giver ham en ro på scenen, som klæder især de numre, hvor det handler om timing og nærvær mere end store armbevægelser.

Hyldest, skurke og familieliv med tidens twist

Aftenen kom også omkring en hyldest til Dirch Passer, der i år kunne have fyldt 100 år – et indslag, der blev en fin markering midt i alt det komiske.

Vi mødte også en flok superskurke, der nærmest opgivende konstaterer, at det er hårdt at være skurk i nutiden, og en leg med “far, mor og børn”, der på humoristisk vis favner alle tænkelige familieformer – uden at det bliver en løftet pegefinger. Det bliver bare sjovt, fordi det føles genkendeligt.

Hundetræneren, der hverken har styr på den fiktive hund Max eller familien, var et andet stærkt indslag, hvor hendes hårde mund og selvsikre facade igen og igen bliver undergravet af dem, hun forsøger at styre.

Anja Lønborg er en scene-personlighed med både charme, musikalitet og et tydeligt blik for karakterkomik. Hun debuterede tidligt og har siden bevæget sig rundt i både kabaret og teater, været statist i filmen Nordskov og turneret med Det Damgaardske Teaterselskab. Derudover har hun sunget, danset og spillet i flere musicals på Sæbyscenen. Siden 2019 har hun været en del af Forårsrevyen, og hun er en af dem, der kan få selv en kort scene til at føles fuldendt, fordi hun spiller med hele kroppen og altid rammer publikums kontaktpunkt.

Aftenens højdepunkt: “Læs let” i 7.A

Hvis der skal peges på ét højdepunkt, så er det scenen i klasselokalet med “Læs let”, hvor publikum (som 7.A) skal lære at læse i en rigtig bog – og hvor udfordringen ikke er ordene, men teknikken: Hvordan bladrer man? Hvor er zoom-knappen? Hvorfor kan man ikke bare swipe?

Lærerens tålmodighed bliver naturligvis presset til bristepunktet, og hendes “afreaktion” med at skrige ned i tasken er både absurd og fuldstændig perfekt leveret. Den sketch sad lige i skabet.

Kurt og Helga og et medley, der bandt sløjfen

Som prikken over i’et fik vi også “de nye Keld og Hilda”: Kurt og Helga – et par, der i modsætning til de pensionerede forbilleder ikke kan fordrage hinanden og skændes sig gennem livet. Det er både enkelt, klassisk og effektivt.

Finalen bestod af et Grand Prix-medley med internationale hits, der sluttede med Brødrene Olsens “Fly on the wings of love”, som elegant gled over i specialskrevne vers, der samlede aftenen og bandt den sammen med et flot punktum.

Lisbet Lykkegaard er en af dem, der binder revyaftenen sammen med både musikalitet og komisk timing. Hun har gennem årene stået bag utallige elevkoncerter og shows og har også medvirket i forestillinger på blandt andet Det Hemmelige Teater i Aalborg. Hun har været omkring Forårsrevyen siden 2012, og det forstår man hurtigt: Hun kan fylde rummet med varme og nærvær, og hun tilfører en sikkerhed i sang og levering, der gør, at de musikalske indslag ikke bare bliver “pauser”, men reelle højdepunkter.

Konklusion

Forårsrevyen 2026 starter lidt tøvende, men når den først får fat, slipper den ikke igen. Den leverer lokal humor, stærke karakterer, et sikkert blik for timing og en helhedsoplevelse, hvor både publikum, frivillige og holdet på scenen er med til at løfte aftenen.

5 ud af 5 stjerner. ⭐⭐⭐⭐⭐

Der er stadig få billetter at få til de resterende forestillinger den kommende uge – se mere lige her