Hvad har Skagen betydet for det arbejde, du har udført, mens du har været heroppe?
”En hel del. Vi kom i slutningen af sommeren, hvor der var varmt, og man kunne gå på stranden hver dag. Det var liv og glade dage med en masse turister, og nu er det blevet sent efterår, så der har været et skift i sæson og stemning, som har været lidt interessant at følge.
I starten af mit ophold skrev jeg hver dag en lille kompositionsøvelse, hvor man skriver en lille tonerække og instrumenterer eller orkestrerer den. Det er en øvelse i at skrive musik uden klaver, og bare ud fra mit indre øre. Nu har jeg slækket lidt på det, så det bliver ikke hver dag, men jeg gør det stadig. Og jeg kan mærke på dem, at stemningen ændrer sig. Nu ved jeg jo også, hvordan min sindstilstand er på en solskinsdag og på en dag, hvor det blæser en halv pelikan, så det er ekstra tydeligt for mig, at der er et skift i tonerækkerne. Så på den måde har det ændret sig.
I det hele taget er jeg blevet taget lidt med storm over, hvor fedt provinsen kan være, og hvor historisk og ret vildt et sted, Skagen er. Det er et ret ekstremt sted på mange måder.”
Skagen AiR er født ud af en direkte inspiration fra de kunstnere, der kom herop i 1870erne og dannede et kunstnerfællesskab. De var optagede af naturen, af de lokale, og af nogle motiver, de ikke havde set før. Så det er interessant, at du påpeger, at det stadig er vildt at komme hertil som kunstner i 2024.
”Det synes jeg, at det er – men måske lidt nogle andre måder. Naturen er der jo stadig. Den er vanvittig. Her er jo megasmukt og her er en af de bedste sandstrande, jeg nogensinde har badet på. Men lige nu er her også bare blæst og koldt og vildt. Der er noget helt grundlæggende med naturkræfter, der raser, og den måde, vejret og naturen er på heroppe.
I forhold til befolkningen er der også nogle ekstreme clash. Skagen er jo en gammel fiskerby, men på grund af kunstnerkolonien også en kæmpe turistby og en by, hvor rigtig mange har sommerhus eller forskellige former for halvårsbeboelse. Så der er en enorm kulturel udveksling, som både sikkert rummer nogle udfordringer og, oplever jeg, nogle kvaliteter, som jeg synes er ret spændende.”
Noget af det, der omgiver dig heroppe, er jo Skagens Museums kunstsamling. Hvad er dit indtryk af den?
”Når man går en tur i samlingsophængningen og ser, hvad der egentlig hænger på væggene, så synes jeg, at noget af det sjoveste er at se, hvor alsidigt det i virkeligheden er. Nu er jeg på ingen måder kunsthistoriker, så jeg ved ikke hvor kvalificerede mine holdninger er, men jeg oplever, at man ser et skift i både metode, i kulturel væren – f.eks. hvordan man ser på køn på den tid. Der er en udveksling af nogle progressive kræfter og noget mere konservativt, og det synes jeg, at man ser generelt i skagensmalernes ting.
Og så er jeg selv meget stor fan af lys i visuel kunst. Jeg er selv hobbyfotograf med et meget gammelt kamera, og jeg har taget nogle billeder heroppe, fordi jeg bliver helt… Wow. Man hører jo om lyset i Skagen og tænker, at det nok ikke er så vildt – men det er det. Jeg synes især, at man kan se det i Anna Anchers ting, som jeg er meget stor personlig fan af. Der er ingen lysforurening, man kan se stjernerne, der er ildebrand i horisonten om aftenen. Så jeg kan godt forstå, at skagensmalerne havde den fascination.”
Anders Malta vender tilbage til Skagen i foråret 2025 for at opføre sit værk til Skagens Museum sammen med musikere fra Aalborg Symfoniorkester. Følg med på www.skagenskunstmuseer.dk.
