Anchers Hus: Fra skimmel til skatte

Skagens Museum er ét af de 12 museer, hvor skimmelekspert Camilla Bastholm har konstateret eksistensen af en ny type skimmel. Til gengæld har museet bekæmpet den gennem et flerårigt projekt. Læs hele historien her.

I en række artikler bragt hen over de seneste dage har bl.a. DR og The Guardian berettet om en ny type skimmelsvamp, som har bredt sig i danske museumssamlinger. Den viden kommer fra en ph.d.-afhandling af Camilla Jul Bastholm, som er chef for enheden Konservering & Magasinering ved Nationalmuseet. I november 2024 forsvarede hun afhandlingen ”When Mould is A Museum Visitor – An Interdisciplinary Study on Xerophilic Aspergillus Growth in Climate-controlled Museums Challenging Recommendations for Collections” ved Det Kongelige Akademi, som indeholdt analyser af den nye type skimmel.

De seneste dages artikler har råbt vagt i gevær, og bl.a. Anchers Hus nævnes ad flere omgange, for også her har Camilla Bastholm fundet skimmeltypen. Da Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 muliggjorde en samlingsgennemgang i Anchers Hus, eksploderede et mulighedsrum mellem hænderne på museet. Anchers Hus blev indtil 2014 drevet af et privat fond, så først efter fusionen med Skagens Museum blev det underlagt museumsloven og dens forpligtelser – bl.a. retningslinjer for inventarisering samt konservering og bevaring.

Samlingsgennemgangen havde som formål at danne et overblik over alt inventar i huset og at registrere det hele, men arbejdet affødte også en indsigt i bevaringsbehov i huset – og skimmel på papirmaterialer viste sig at være særligt alarmerende.

Men den historie, der fulgte efter Camilla Bastholms opdagelse, er en succeshistorie. For museet tog i 2021 hul på et projekt, som blev dedikeret til at bekæmpe skimmelangrebet papir i Anchers Hus for at bevare papir og kunstværker, men også for at sikre et sundt miljø i huset for både medarbejdere og gæster.

”Det var opløftende at være med til,”

– siger Anette Fredsted Aalling, malerikonservator ved Skagens Museum og fortsætter:

”Museet opdagede, at der var et problem, men stak ikke hovedet i busken. Man tog det alvorligt, sørgede for at samarbejde med en kapacitet som Camilla Bastholm, og sikrede, at der kom den rette hjælp til at få bekæmpet skimlen. Museet søgte midler til at ansætte en papirkonservator, som kom hver eneste dag i to år og rensede hvert eneste blad i hver eneste bog. Og lidt til.”

Museet har herved fulgt de forebyggende og overordnede kontrolstrategier.

Konservatorer arbejder generelt med fire stadier: At observere, blokere, eliminere og undgå – altså er en del af arbejdet også altid præventivt, så man undgår, at situationen opstår igen.

Fra skimmel til skatte

Papirkonservatoren hedder Lisbeth Præstegaard. Hun blev projektansat på museet for at rense de mange papirværker for skimmel og samtidig oplære museets to fastansatte konservatorer i skimmelafrensning. Og rense, det gjorde hun! Hun rensede over 1.000 bøger i løbet af to år, og med assistance fra museets registrator blev en del af bøgerne registreret og placeret i fremtidssikrende opbevaring.

Mens Lisbeth Præstegaard rensede bøger for skimmel, fik hun overblik over og indblik i bøger og papirværker fra Anchers Hus – og dermed Anna, Michael og Helga Anchers bøger. ”Vis mig din bogreol og jeg skal sige dig, hvem du er” er en velkendt frase, og efter bogsamlingen at dømme var familien Ancher både velorienterede og nysgerrige. Tyske aviser, kunsttidsskrifter, bøger om yoga og dyr, signerede førsteudgaver og opslagsværker var alt sammen at finde i reolerne i Anchers Hus. Dén viden blev ført over i registreringsværktøjer og iværksættes dagligt i forskelligt arbejde på museet, blandt andet forskningen.

En stor del af de rensede papirværker indgik i udstillingerne I livet og kunsten og Tegn Amok, som viste et stort udpluk af skagensmalernes tegninger – både skitsebøger, skitser til større værker og færdige værker på papir.

Parallelt afholdt Skagens Museum flere arrangementer, hvor publikum blev inviteret ind i en verden af porøst papir og hvor Lisbeth Præstegaard fortalte om museets mange forskellige værker og bøger med historisk papir.

”Den store fordel ved projektet var, at vi begyndte at se hele Anchers Hus på en ny måde. Vi fandt en ny måde at gøre rent i huset, vi begyndte at observere klima på en ny måde, og vi er blevet meget præventive i vores tilgang. Ved at fortsætte det arbejde, er det lykkedes os at stabilisere miljøet i huset fuldstændig,”

– siger Anette Fredsted Aalling.

Og er de skimmelramte genstande blevet reddet?

”Ja. Genstandene er blevet reddet – de har det endda så godt, at vi kan have dem med på udstillinger,”

– slutter konservatoren.

Projektet i tal

• 132 notes- og skitsebøger skimmelafrenset
• Mere end 1.000 bøger afrenset side for side
• 48 tegninger afrenset og planeret
• Desuden fotografier og album

Se filmen

Se hvordan vi arbejder med at bevare og beskytte vores kunstnerhjem.