03 februar, 2024 Nyheder

Afstemning: Skagens Bedste Fastelavnsbolle 2024

Her på Skagen Nyt har vi besluttet os for at finde frem til årets bedste fastelavnsbolle her i Skagen.

Vi har derfor sammen med byens 4 bagerier stablet en afstemning på benene, som er så fair som muligt.

Først og fremmest har hvert bageri skulle udvælge én gammeldags- og en Fløde fastelavnsbolle ud fra deres sortiment.

Det efterlader os med 8 forskellige fastelavnsboller som er med i kapløbet.

Afstemningens opbygning

For en god ordens skyld har bagerierne trukket to bogstaver, så deres plads i afstemningen er tilfældigt.

Herefter er afstemningen delt op i to – Dels en offentlig afstemning som du finder længere nede på siden, hvor alle har mulighed for at stemme på deres favorit – eller endnu bedre, selv at lave en fastelavnsbollesmagning derhjemme eller på arbejdspladsen.

Derudover har vi fået hjælp af en uvildig jury bestående af de ældre borgere på Lindevej Levebo samt eleverne i Skagen Skoles 7.Y samt klasselærere og plejere.

Eleverne i 7.Y på Skagen Skole
Beboerne på Lindevej Levebo

Ved jury afstemningen som fandt sted i går, fredag d. 2. februar, smagte juryen på alle 8 fastelavnsboller – som derfor naturligvis også var skåret ud i mindre bider, så der var plads i maven til at smage alle 8 varianter.

Jury afstemningen foregik som en blindsmagning og jyrymedlemmerne vidste således ikke hverken hvilken bager de forskellige fastelavnsboller kom fra, eller hvad indholdet i dem var. Alt de vidste var et bogstav, udseendet og hen ad vejen altså smagen.

Først da alle fastelavnsboller var smagt og den sidste stemme var afleveret blev sløret løftet for, hvem der stod bag de forskellige varianter.

De 8 udvalgte Fastelavnsboller

A: Gammeldags Fastelavnsbolle (Skagen Bageri & Café

Beskrivelse: Klassisk Gammeldags Fastelavnsbolle med fyld bestående af en lækker Vaniljecreme med jordbærglasur på toppen.

B: Fløde Fastelavnsbolle (Krages Bageri)

Beskrivelse: En traditionel wienerfastelavnsbolle med fyld af: jordbærsyltetøj, flødecreme og fløde.

C: Fløde Fastelavnsbolle (Meny)

Beskrivelse: En dejlig friskbagt wienerbrødsbolle med fløde, flødecreme og hindbærmarmelade samt toppet med flormelis.

D: Gammeldags Fastelavnsbolle (Krages Bageri)

Beskrivelse: Gammeldags fastelavnsbolle med creme, marcipan og chokolade

E: Gammeldags Fastelavnsbolle (Meny)

Beskrivelse: Dejlig blød og luftig gærdejsbolle med marcipan og chokolade samt et lag brunt glasur på toppen.

F: Gammeldags Fastelavnsbolle (SuperBrugsen)

Beskrivelse: Denne gammeldags fastelavnsbolle laves på en over 40 år gammel opskrift og består af en gærdejsbolle med marcipan, creme og chokolade samt cacao glasur på toppen.

G: Fløde Fastelavnsbolle (Skagen Bageri & Café)

Beskrivelse: Croissantdej med passion og hindbær samt en hvid chokoladecreme på toppen.

H: Fløde Fastelavnsbolle (SuperBrugsen)

Beskrivelse: Wienerbrødsbolle med marcipan, hindbær syltetøj, konditorcreme og fløde samt toppet med flormelis.

Den offentlige afstemning

Nu kommer det så til offentlig afstemning og juryens og den offentlige afstemning, som du finder lige herunder, vejer begge 50% i sidste ende.

Der kan kun stemmes på én fastelavnsbolle pr. Person.

Den offentlige afstemning kører frem til og med næste lørdag, d. 10. Februar.

[ays_poll id=”2″]

Vinderen offentliggøres på selve Fastelavn, søndag d. 11. februar og vil få udstedt et diplom som bevis på at de har Skagens Bedste Fastelavnsbolle 2024.