Årets Nytårskoncert på Kappelborg blev en hyldest til kulturen – og til Lars Ilum

Nytårskoncerten på Kulturhus Kappelborg er for længst blevet mere end bare et punkt i kalenderen. Den er en nytårstradition for byen, et tilbagevendende møde mellem tradition og fornyelse, og en anledning til at mærke, at Skagen stadig kan samles om noget, der er større end hverdagen.

Igen i år spillede alle forestillingerne både kl. 11.00, 16.00 og 19.30 for totalt udsolgte sale.

Skagen Nyt var til stede ved eftermiddagskoncerten kl. 16.00, mens aftenforestillingen kl. 19.30 blev rundet af med taffel i foyeren.

En helt særlig tradition

Nytårskoncerterne på Kappelborg har fundet sted siden 2013 og har, som konferencier Jens-Christian Wandt formulerede det, udviklet sig til en vigtig Skagen-tradition.

I mange år har det været Kulturhusets leder, Lars Ilum, der tog initiativet, sammensatte programmet, engagerede de medvirkende – og selv bød velkommen, før mikrofonen blev givet videre med de efterhånden ikoniske ord: “På med vanten”.

Netop derfor blev aftenen – og faktisk hele koncertdagen – farvet af, at Lars Ilum denne gang ikke stod forrest på scenen som den faste afsender.

For første gang i en lang årrække var det en nytårskoncert, hvor fraværet i velkomsten sagde lige så meget som tilstedeværelsen i salen – for Lars Illum var tilstede – denne gang som publikum, til kl. 19.30 forestillingen.

En tale, der ændrede rummet

Konferencier Jens-Christian Wandt indledte koncerten med en tale, som på én gang var varm, direkte og usædvanligt ærlig for en nytårskoncert. Han satte ord på, at Lars Ilum er blevet fritstillet med fuld løn frem mod sin pension til foråret, og at baggrunden handler om uenighed om husets fremtidige drift.

Talen bevægede sig ikke væk fra det, der kan være svært, men løftede det samtidig ind i en større forståelse af, hvad kultur betyder – og hvorfor det netop er vigtigt at værne om et kulturhus, der kan skabe store kulturelle oplevelser og fællesskab.

Wandt fortalte også, at et stort flertal af Kappelborgs 45 sponsorer har etableret et netværk, Støttekomiteen for Kulturhus Kappelborg, og at ønsket er at få etableret en selvforvaltning, hvor huset får en selvstændig bestyrelse, der varetager driften og ansætter personale, herunder kulturhusets leder. Ifølge Wandt er der positive drøftelser med kommunens administration, og tankerne om selvforvaltning ventes politisk behandlet i løbet af året med håb om afklaring i foråret.

Det var stærke ord på en dag, der ellers traditionelt handler om fejring, champagneklang og musikalsk overskud. Og måske netop derfor ramte de så præcist.

For talen endte ikke i system og struktur, men i mennesket. I Lars Ilum. Og i den tak, Skagen nu – helt konkret – gav tilbage.

Stående applaus i flere minutter

I en opfølgende mail, som Skagen Nyt modtog her til morgen, beskrev Jens-Christian Wandt, hvad der skete efter takken til Lars Ilum ved aftenforestillingen kl. 19.30.

Publikum kvitterede med stående applaus i flere minutter. En kollektiv gestus, der ikke kunne misforstås. En tak for alt det, Lars Ilum har sat i gang og holdt i live siden 2011, hvor han blev Kulturhusets første leder.

Wandt skriver, at Lars Ilum var meget rørt, og at man tydeligt kunne se, hvordan gestussen og kærligheden fra skagboerne gik lige i hjertet på ham. Det var et af de øjeblikke, hvor en koncert stopper med at være et program og i stedet bliver et fællesskab, der tager form lige foran én.

Et program, der favnede bredt – og holdt hele vejen

Musikalsk var koncerten sammensat, så den både rakte mod det festlige, det folkelige, det klassiske og det mere poppede. Det er i sig selv en tradition for nytårskoncerterne på Kappelborg – men i år føltes det særligt vellykket, fordi programmet hele tiden havde publikum med sig.

Der var blandt andet indslag som Everything’s Coming Up Roses (Gypsy), et Jule Styne-medley, Ana Lovinda og Min barndomsby med solist Mads Toghøj, samt Burt Bacharach-klassikere med Cæcilie Norby som solist – herunder Raindrops Keep Falling on My Head og Alfie. Senere blev der skiftet gear med operaens kraft og klang, blandt andet med Sigøjner-arien fra Carmen med Julie Husballe Hansen og et uddrag fra Donizettis Elixir d’amore.

Som en af koncertens sikre nytårstråde kom også Champagnegaloppen, I Danmark er jeg født og den afsluttende Radetzky March, hvor man nærmest kunne mærke salen løfte sig.

Fælles for det hele var, at koncerten ikke blev en række enkeltstående numre, men en fortælling i musik – båret af rutine, overskud og en tydelig forståelse for, hvordan man rammer en sal fuld af forventning uden at gøre det for højtideligt.

Solister med hver deres styrke

Årets solisthold bar tydeligt præg af, at nytårskoncerten på Kappelborg både vil præsentere store navne og samtidig give plads til nye stemmer og lokale rødder.

Cæcilie Norby leverede med sin særlige blanding af jazz og pop en vokal, der både er præcis og menneskelig. Hendes tilstedeværelse blev et varmt midtpunkt i koncertens mere moderne del, hvor musikken fik lov til at smile uden at miste sin kvalitet.

Julie Husballe Hansen, som er operatalent og mezzosopran, bragte den klassiske tyngde og intensitet ind med et nærvær, der kunne mærkes i rummet. Det var den type stemme, der får publikum til at lytte lidt mere stille, fordi man instinktivt forstår, at der er noget på spil.

Annika Synnøve Beinnes gav koncerten yderligere løft med sin klare klang og sceniske sikkerhed, mens Petter Moen bidrog med tenorens særlige spænding – den der balance mellem kontrol og risiko, hvor publikum næsten holder vejret på de store linjer.

Og så var der Mads Toghøj – skawbo med musikalsk bredde og en forankring, der klæder koncertens lokale hjerte.

Når han står på scenen i den her sammenhæng, bliver det tydeligt, hvordan Kappelborgs nytårskoncert netop kan samle både det internationale og det hjemlige i samme program uden at det føles konstrueret.

Klitkoret og Det Jydske Underholdningsorkester bandt aftenen sammen

Aftenen blev bundet sammen på smukkeste vis af Det Jyske Underholdningsorkester og det lokale kor -Klitkoret som akkompagnerede koncertens solister med enkelte soloindslag.

Kombinationen af Det Jydske Underholdningsorkester i samspil med nordjyske strygere og Klitkoret gav koncerten både volumen, fleksibilitet og en levende klangbund. Under ledelse af dirigent Vagn-Egon Jørgensen blev der skabt en helhed, hvor skiftene mellem genrer og udtryk føltes naturlige, og hvor arrangementerne havde plads til både solister og kor.

Det var også tydeligt, at orkestret er sammensat med omtanke: den klassiske disciplin og den underholdende lethed gik hånd i hånd, og netop det er afgørende for en nytårskoncert, der skal favne bredt uden at blive overfladisk.

Aftenens taffel – og følelsen af at være en del af noget

Efter forestillingen kl. 19.30 blev aftenen rundet af med taffel i foyeren. Her blev koncertstemningen trukket med ud af salen og ind i samtalerne, hvor folk stod tæt, talte om numre, solister og talen til Lars Ilum – og om hele situationen med Kappelborg.

Det er i sådanne øjeblikke, man forstår, hvorfor nytårskoncerten betyder det, den gør. Det er ikke bare en koncert. Det er også et rum, hvor Skagen mødes på tværs, og hvor det lokale fællesskab styrkes.

En nytårskoncert, man vil huske

Det var inspirerende, rørende og samlet set en af de koncerter, hvor det hele gik op i en større enhed.

Musikken, publikum, traditionen – og ikke mindst takken til Lars Illum, der i mere end et årti har været med til at forme Kappelborg som det kulturhus, Skagen kender og elsker.

Og som Jens-Christian Wandt udtrykker det efter tre vellykkede koncerter: Det var godt, at Skagen fik sagt tak til kulturpersonen og ildsjælen Lars Illum.