03 juni, 2022 Nyheder

Åbningsfest på 2 års fødselsdag

Åbningsreception og 2 års fødselsdag for Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads i Aalborg kombineres, da de seneste års restriktioner har gjort det svært at holde en ordentlig fest.

Restauranten, der er kendt fra toppen af Danmark i Skagen, Skagen Fiskerestaurant, åbnede i Aalborg sammen med den første genåbning den 18. maj 2020. På dette tidspunkt havde den stået klar til gæster i flere måneder, sidenhen har den grundet Pandemien været lukket og åben mere end 5 gange.

Restriktionerne er fortid, og det skal fejres med en stor reception den 10. juni.

“Der er flere anledninger til receptionen, den ene er åbningen, den anden er 2 år fødselsdag, men den primære er, at det igen er muligt. Normalt ville vi have holdt et brag af en reception til åbningen, men denne gang er vi så ”heldige”, at vi kan fejre 2 års fødselsdag samtidig”

siger Jesper C. Winter med et smil på læben og fortsætter:

“Nu da vi har haft fornøjelsen af at servicere Aalborgenserne i et par år, vil vi også hylde byen for den fantastiske modtagelse vi har fået. Vi vil derfor glæde os over at se så mange som muligt.”

Jesper C. Winter

Festen fortsætter

Som et led i åbningen af restauranten i Aalborg, har det fra starten været planen at bringe den gode Skagen stemning til Aalborg. Derfor vil der fremadrettet være musik hver fredag i restauranten. Derfor kan du se frem til at supplere din madoplevelse med god musik i restauranten. Musikken nu på fredag vil være med et af de bands som tit spiller på Fiskerestauranten i Skagen i sommerhalvåret.

Receptionen finder sted i Aalborg på fredag den 10. juni. Vi vil sørge for et lettere traktement og musikalsk underholdning i bedste Skagen stil, og glæder os til at se så mange som muligt, siger Jesper C. Winter.

Fakta om Skagen Fiskerestaurant

Skagen Fiskerestaurant blev etableret i 1970 i de gamle fiskepakhuse ved Skagen lystbådehavn. Jesper C. Winter startede sin restaurant karriere som 13 årig på Brøndums hotel i Skagen som opvasker og senere i køkkenet. Jesper blev udlært som kok i 2002, hvorefter han arbejdede som Hofkok for regentparret på Kongeskibet Dannebrog. I 2004 bliver Jesper Køkkenchef på Skagen Fiskerestaurant, i 2008 bliver han forfremmet til direktør og køber restauranten i 2011. Skagen Fiskerestaurant åbner for første gang udenfor Skagen by i 2016, hvor der åbnes på Illum Rooftop i København, i 2020 åbnes en Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads i Aalborg og i juni 2021 åbnede endnu 1 restaurant i København.