Åbningsreception og 2 års fødselsdag for Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads i Aalborg kombineres, da de seneste års restriktioner har gjort det svært at holde en ordentlig fest.
Restauranten, der er kendt fra toppen af Danmark i Skagen, Skagen Fiskerestaurant, åbnede i Aalborg sammen med den første genåbning den 18. maj 2020. På dette tidspunkt havde den stået klar til gæster i flere måneder, sidenhen har den grundet Pandemien været lukket og åben mere end 5 gange.
Restriktionerne er fortid, og det skal fejres med en stor reception den 10. juni.
Som et led i åbningen af restauranten i Aalborg, har det fra starten været planen at bringe den gode Skagen stemning til Aalborg. Derfor vil der fremadrettet være musik hver fredag i restauranten. Derfor kan du se frem til at supplere din madoplevelse med god musik i restauranten. Musikken nu på fredag vil være med et af de bands som tit spiller på Fiskerestauranten i Skagen i sommerhalvåret.
Receptionen finder sted i Aalborg på fredag den 10. juni. Vi vil sørge for et lettere traktement og musikalsk underholdning i bedste Skagen stil, og glæder os til at se så mange som muligt, siger Jesper C. Winter.
Skagen Fiskerestaurant blev etableret i 1970 i de gamle fiskepakhuse ved Skagen lystbådehavn. Jesper C. Winter startede sin restaurant karriere som 13 årig på Brøndums hotel i Skagen som opvasker og senere i køkkenet. Jesper blev udlært som kok i 2002, hvorefter han arbejdede som Hofkok for regentparret på Kongeskibet Dannebrog. I 2004 bliver Jesper Køkkenchef på Skagen Fiskerestaurant, i 2008 bliver han forfremmet til direktør og køber restauranten i 2011. Skagen Fiskerestaurant åbner for første gang udenfor Skagen by i 2016, hvor der åbnes på Illum Rooftop i København, i 2020 åbnes en Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads i Aalborg og i juni 2021 åbnede endnu 1 restaurant i København.