Fra strikkepinde i Skagen til tryghed i Skejby: Her så damerne, hvad deres indsats gør

Mandag blev strikkepindene for en stund lagt til side, da Strikkedamerne fra Iscaféen Skagen satte kursen mod Aarhus Universitetshospital og TrygFondens Familiehus i Skejby.

Skagen Nyt fik lov til at tage med på turen sammen med en håndfuld andre venner af huset. Det blev en dag fyldt med nye indtryk, fascinerende indblik bag kulisserne på et af landets største hospitaler – og ikke mindst flere stærke møder med de mennesker, som strikkedamernes mange timers arbejde i sidste ende er med til at hjælpe.

For turen havde et ganske særligt formål: Damerne skulle med egne øjne se, hvad de mange penge, de hvert år er med til at samle ind i Skagen, rent faktisk kan betyde for alvorligt syge børn og deres familier.

Strikker året rundt for børnene

Bag initiativet står Jonna Thygesen fra Iscaféen Skagen og Skagen Bamsemuseum.

Hendes mangeårige engagement for alvorligt syge og ikke mindst kræftramte børn og unge på Aarhus Universitetshospital og deres familier er efterhånden velkendt i Skagen. Overskuddet fra både Iscaféen og Bamsemuseet går til det velgørende arbejde, og gennem årene er der skabt et stort netværk af mennesker og virksomheder omkring sagen og der er løbende andre aktører i Skagen som selvstændigt, på eget initiativ støtter op om den gode sag.

En vigtig del af det fællesskab er Iscaféens strikkedamer.

De har eksisteret som gruppe i mere end ti år, og gennem vinterhalvåret mødes op mod 22 kvinder fast i Iscaféen. Men arbejdet stopper ikke, når strikkeaftenen slutter. Der bliver også strikket flittigt hjemme i stuerne – strømper, karklude, trøjer, huer, halstørklæder og stort set alt andet, der kan fremstilles med garn og strikkepinde.

Strikketøjet sælges i Iscaféen, og pengene går videre til arbejdet for børnene og deres familier. Alene i 2024 indbragte strikkedamernes arbejde 77.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner gik direkte til kreative aktiviteter i Familiehuset.

Mandagens tur blev derfor også en mulighed for at møde nogle af dem, der befinder sig i den anden ende af den lange kæde af masker, frivillige timer, salg og donationer.

Jonna havde naturligvis tænkt på det hele

Turen begyndte mandag morgen foran Iscaféen i Skagen.

Her stod det lokale busselskab J.C. Turist fra Ålbæk klar til at køre selskabet sydpå. Og ganske som man kunne forvente, når Jonna står bag, var der tænkt på forplejningen allerede fra start.

Alle fik en goodiebag med lidt lækkert, en flaske koldt vand og en hjemmebagt bolle til turen.

Ud på formiddagen rullede bussen ind på det enorme hospitalsområde i Skejby.

Et kig bag kulisserne på universitetshospitalet

Den første del af besøget stod på en større rundvisning på Aarhus Universitetshospital.

Her handlede det ikke kun om sygdom og behandling, men også om arkitekturen og tankerne bag et hospital, hvor omgivelserne mange steder er forsøgt gjort til en aktiv del af patienternes og de pårørendes oplevelse.

Et af stoppene var Forum-bygningen, der blandt andet huser Steno Diabetes Center Aarhus. Centret er en del af det offentlige sundhedsvæsen, mens Novo Nordisk Fonden har doneret omkring 1,4 milliarder kroner til diabetesindsatsen i Region Midtjylland. Omkring en tredjedel af donationen var øremærket til behandlings- og forskningsfaciliteterne i Forum.

Det er da også tydeligt, at der er arbejdet med at skabe andre og endnu mere indbydende rammer end det traditionelle hospitalsmiljø.

I samme bygning ligger også tre helt særlige rum til kirke, ro og fordybelse. De er kunstnerisk og arkitektonisk udformet af billedhugger Ingvar Cronhammar og blev doneret af Salling Fondene.

Helt op på helikopterplatformen

Turen fortsatte derefter til den største af Aarhus Universitetshospitals to helikopterplatforme.

Her fortalte en af hospitalets flyveledere om arbejdet med at modtage alt fra de relativt små og adrætte akutlægehelikoptere til Forsvarets langt større redningshelikoptere.

Hospitalets to helikopterpladser modtager patienter fra hele landet, og på den største platform kan også Forsvarets redningshelikopter lande. Herfra går turen direkte med elevator til akutafdelingen. Sygehuset modtager omkring 600 helikopterlandinger om året.

Hastighed er naturligvis afgørende, når en alvorligt syg eller tilskadekommen patient ankommer fra luften. Fra den store helikopterplatform kan en patient således bringes fra landing til hospitalets traumecenter på omkring 90 sekunder.

Kort efter at gruppen selv havde forladt platformen, kunne de se en af akutlægehelikopterne komme ind og lande.

Så gik turen til det, dagen i virkeligheden handlede om

Efter en god frokost med smørrebrød ventede det besøg, som for mange af deltagerne var dagens vigtigste.

Turen gik nemlig nu til Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Her viste Susanne, som er en af de mennesker, Jonna gennem årene har fået et tæt forhold til, rundt og fortalte om en hverdag, hvor medicinsk behandling naturligvis er helt central – men hvor arbejdet med børn samtidig kræver tålmodighed, tryghed og en evne til at møde det enkelte barn dér, hvor barnet er.

Et eksempel er noget så almindeligt på et hospital som en blodprøve.

Hos en voksen kan den være overstået på få øjeblikke. Hos et barn kan arbejdet med at skabe den nødvendige tryghed tage langt længere tid.

Hvis et barn står foran et sygdomsforløb på måske flere år, er det afgørende ikke at gøre det første møde med en nål eller en behandling til en oplevelse, som skaber frygt for alle de kommende besøg.

Det betyder, at en planlagt undersøgelse nogle gange må tage flere timer – eller i særlige tilfælde vente til en anden dag.

Et hospital, men også et sted hvor man skal have lov til at være barn

Den tanke går igen i indretningen.

På Børneafdelingen er der blandt andet legerum, opholdsrum, Lego-områder og udendørs legepladser. For de større børn og unge findes særlige områder, hvor de kan få en pause fra både forældre og behandlingsverdenen. Hospitalets Café Nexus er eksempelvis målrettet unge mellem 12 og 24 år og beskrives helt bevidst som et forældre-, læge- og sygeplejerskefrit tilbud.

Der er også mulighed for at bage og lave mad.

Hospitalets patientkøkkener kan bruges af familierne under indlæggelsen, så en dag på hospitalet også kan indeholde noget så almindeligt som at bage en kage eller lave mad sammen.

Susanne bruger netop også køkkenet sammen med børnene. En omgang hjemmebagte pølsehorn eller en anden lille aktivitet kan måske lyde ubetydelig ved siden af kemoterapi, operationer og undersøgelser.

Men det er netop pointen.

For en stund er barnet ikke først og fremmest patient. Det er bare et barn, der står i et køkken og bager.

Det kan netop give et afbræk mellem utallige behandlinger – og af og til også skabe rum for snakke, som måske er svære at tage i en hospitalsseng.

Også Skagen har sat sit aftryk på stuerne

Under rundvisningen blev forbindelsen tilbage til Skagen meget konkret.

På stuerne er der lagt vægt på, at både barnet og familien skal kunne være der så komfortabelt som muligt under ofte lange indlæggelser.

Blandt inventaret på hver stue er en behagelig sofa og en lænestol, som Jonna og Skagen Bamsemuseum har været med til at skænke.

Og hospitalet opfordrer generelt familier til at gøre stuen mere personlig med egne ting, billeder og pynt, så omgivelserne føles mindre institutionsagtige.

Der er samtidig adgang til udendørsområder, så familierne kan komme ud i frisk luft, når behandlingen tillader det.

Det kan lyde som små ting.

Men når hospitalet bliver hverdagen i uger, måneder eller sågar år, får sofaen, legen, køkkenet, frisk luft og muligheden for at være sammen en helt anden betydning.

En perle for hvert skridt gennem sygdommen

Et andet eksempel på arbejdet med at gøre en alvorlig sygdom mere forståelig for børnene er SuperSnøren.

Her får børn og unge med kræft farvestrålende Superperler, som hver især repræsenterer en del af behandlingsforløbet.

Der findes blandt andet perler for indlæggelse, røntgenundersøgelser, kemoterapi og operation. Kort efter diagnosen får barnet sin første perle – Håbets perle – sammen med bogstavperler med sit eget navn. Derefter vokser snoren i takt med behandlingsforløbet.

På den måde bliver noget stort, abstrakt og ofte skræmmende omsat til et sprog, børn kan forstå.

En scanning eller operation er stadig alvorlig. Men bagefter er der også en ny og særlig perle at sætte på snoren.

Med tiden bliver SuperSnøren nærmest barnets egen lille journal – fortalt gennem farver og figurer i stedet for lægefaglige ord.

Børnecancerfonden finansierer ordningen for børn og unge under 18 år i kræftbehandling på blandt andet Aarhus Universitetshospital.

Bare få hundrede meter væk ændrer stemningen sig

Dagens sidste stop lå blot få hundrede meter fra hospitalet.

TrygFondens Familiehus.

Og selv efter et besøg på en børneafdeling, hvor der er gjort meget for at skabe varme og tryghed, mærkes forskellen næsten øjeblikkeligt.

Her er ingen hospitalsstuer og ingen konstant påmindelse om behandling. Familiehuset er netop skabt som et hjem væk fra hjemmet for familier, hvor et barn er alvorligt sygt og i behandling på Aarhus Universitetshospital.

Huset har 22 familieværelser og hjælper hvert år mere end 450 familier. Det drives af fire ansatte og omkring 70 frivillige og er en selvejende institution, hvor donationer fra blandt andet privatpersoner, virksomheder, organisationer og fonde spiller en helt afgørende rolle – herunder ikke mindst også Jonna og Bamsemuseet i Skagen.

Familiehuset samarbejder tæt med hospitalets Børn og Unge-afdelinger, intensiv og børnepsykiatrien.

70 frivillige er med til at skabe et hjem

De frivilliges opgaver spænder vidt.

Nogle laver aftensmad eller bager. Andre hjælper med børnene, laver kreative aktiviteter, passer udearealerne, ordner praktiske ting eller sætter sig ganske enkelt ned til en snak med en familie, der har brug for det.

Hver torsdag er der eksempelvis Café Spiren med kreative aktiviteter, og huset har blandt andet motionsrum, musikrum og aktivitetsrum. Der kommer også jævnligt gæster udefra og skaber oplevelser for børnene.

Det er netop den slags øjeblikke, Jonna også gennem mange år har været med til at skabe.

Et besøg. En overraskelse. Mad. En aktivitet. En gave. Eller noget helt andet, der i et kort øjeblik kan flytte familiens tanker væk fra sygdommen.

Familien havde været der siden april

Under besøget mødte gruppen fra Skagen en familie, der har været tilknyttet hospitalet og Familiehuset siden april måned i år.

Familien fortalte om en hverdag, der efterhånden har fået sin egen rytme.

Morgener og formiddage går med behandling på hospitalet. Til frokost samles familien igen i Familiehuset.

Og om eftermiddagen kommer noget, der næsten minder om en almindelig hverdag.

Der skal vaskes tøj og handles ind. Måske males eller leges. Gås en tur. Laves mad.

Det er stadig en familie med et alvorligt sygt barn.

Men i nogle timer behøver sygdommen ikke fylde alt.

Familien fortalte også om værdien af at møde andre, der står i noget lignende. Her behøver man ikke nødvendigvis forklare alle de tanker og bekymringer, der følger med sygdommen.

De andre familier ved det allerede.

Netop den erfaring har Skagen Nyt tidligere mødt hos en familie fra Skagen, som beskrev Familiehuset som et sted, hvor familierne kunne trøste, grine og hjælpe hinanden uden hele tiden at skulle forklare deres situation.

Børnene jublede over at skulle tilbage

Midt i de alvorlige fortællinger kom også en historie, som på sin egen måde fortalte næsten alt om stedet.

Familien, gruppen mødte mandag, havde tidligere på året været hjemme i en periode.

Da børnene senere fik besked om, at familien igen skulle til Aarhus og flytte ind i Familiehuset, var reaktionen ikke modvilje.

De jublede.

Det betød naturligvis samtidig et nyt farvel til hjemmet, vennerne og de vante omgivelser.

Men børnene glædede sig til gensynet med Familiehuset.

Det siger noget om, hvad der er lykkedes med at skabe få hundrede meter fra et hospital, som ingen familie ønsker at have brug for.

Strikkedamernes kroner bliver til mere end bare tal

For Strikkedamerne blev mandagens tur derfor også en konkret påmindelse om, at de mange timer med garn mellem hænderne ikke blot ender som et beløb på en indsamlingskonto.

Pengene bliver en del af noget håndgribeligt.

Kreative aktiviteter. Et hjemligt rum. Oplevelser. Mad. Fællesskab. Et pusterum. Eller måske blot nogle timer, hvor et barn og dets søskende får lov til at tænke på noget helt andet end sygdom.

TrygFondens Familiehus beskriver selv de frivillige som kernen i huset, men samtidig er huset dybt afhængigt af støtten udefra. Familierne betaler blot 100 kroner pr. nat for et ophold, mens en stor del af husets økonomi skabes gennem donationer.

Og her har Skagen gennem en årrække sat et ganske markant aftryk.

Jonna og hendes store netværk omkring Iscaféen og Bamsemuseet har gennem årene samlet meget betydelige beløb ind. Alene ved den årlige velgørenhedsaften i Skagen kaldet “Store bamsedag” på store bededag samler Jonna mindst én million kroner ind til arbejdet for kræftramte børn og deres familier. Tidligere har en privat donation gennem Bamsemuseets netværk på 500.000 kroner blandt andet været med til at sikre et værelse i Familiehuset i ti år.

Strikkedamernes mange små masker er dermed en del af et langt større fællesskab.

Hjem til Skagen med rygsækken fuld

Sidst på eftermiddagen satte bussen igen kursen nordpå.

Med hjem i bussen var ikke kun goodiebags og strikkedamer.

Der var også en hel dags indtryk af, hvad der foregår bag væggene på hospitalet, hvad Familiehuset kan betyde, når livet pludselig vælter – og hvor stor en forskel mennesker, der befinder sig mere end 200 kilometer væk, rent faktisk kan være med til at gøre.

Det var en dag med både alvor, smil, fascination og historier, der satte sig.

Og det var tydeligt at damerne fandt fornyet energi og passion i dagens besøg – for allerede på hjemturen til Skagen blev der strikket på livet løs i hele bussen.

Efter mandagens tur er der næppe mange af deltagerne, der er i tvivl om, at endnu et par strømper, endnu en karklud eller endnu en sweater faktisk kan ende med at gøre en forskel langt ud over det, man umiddelbart kan se i garnet.