Bamser, farveblyanter, spil, kreative ting og legetøj, der ikke længere bliver brugt. Ladies Circle Skagen, håber at familier i lokalområdet vil tage en tur gennem børneværelser, skabe og kasser for at hjælpe med at skabe juleglæde for udsatte børn i Rumænien.

Flere år i træk har Ladies Circle Skagen været en del af den landsdækkende Julegavekonvoj, hvor frivillige samler ind til, og pakker julegaver til udsatte børn i Rumænien. Sidste år lykkedes det klubben at sende hele 844 julegaver afsted, og ambitionen er at sende endnu flere afsted i år.
Men først skal gaverne samles ind.
“Der er mange ting, som danske børn vokser fra, men som stadig kan have stor værdi for andre. En bamse, et puslespil eller en æske farveblyanter kan betyde utrolig meget for et barn, som ikke har ret meget,”
– fortæller Ladies Circle Skagen.
Klubben opfordrer derfor alle til at tage en grundig oprydning derhjemme. De søger blandt andet:
Alt det indsamlede bliver sorteret og sammensat til personlige julegaver, som sendes til børn på børnehjem i Rumænien.
Der er ingen krav om at købe nyt.
“Faktisk håber vi især på de ting, som allerede findes rundt omkring i hjemmene. Mange familier har sikkert kasser med legetøj eller kreative ting, som ikke længere bliver brugt, men som kan få nyt liv hos et andet barn. – Vi bruger faktisk utroligt meget krudt på at pakke penalhuse til alle børn, og der gavner Reklamekuglepenne, tusser, blyantspidsere, linealer og alt muligt andet, rigtig meget.”
Hvis man har noget at donere, kan man kontakte Ladies Circle Skagen på sms 60 19 67 92 for at aftale aflevering eller afhentning.
Der er også mulighed for at støtte projektet økonomisk. Donationerne bruges blandt andet til tandbørster, tandpasta, slik og andre små ting, som fuldender julegaverne.
Mobilepay BOX : 7838VX
Indsamlingen løber frem til slutningen af uge 42, og klubben håber endnu en gang på stor opbakning fra lokalsamfundet.
“Vi ved af erfaring, at selv små donationer kan gøre en kæmpe forskel. Hver eneste gave bliver pakket med omtanke, og hver eneste donation er med til at give et barn en lidt lysere jul.”
Kontakt ved donation eller afhentning: SMS 60 19 67 92.