
Onsdag den 30. september kl. 17.00 til ca. 18.00
Brovandeskolen, den lille skole i Skagen, åbner dørene for alle familier, der er nysgerrige på at høre mere om os – Mødet tager primært udgangspunkt i skolestart i vores førskole 1. juni 2027 og efterfølgende 0. klasse. Men forældre med børn på andre årgange er også velkomne.
Måske overvejer I skolevalget til jeres barn, måske har I allerede været i kontakt med os, eller måske ønsker I blot at blive klogere på, hvad Brovandeskolen kan tilbyde. Uanset hvor langt I er i jeres overvejelser, er I meget velkomne.
Vi tror på, at fundamentet til et godt skoleliv bygger på stærke relationer, tryghed og et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem. Derfor giver informationsmødet jer mulighed for at få et grundigt indblik i skolen og vores værdier, inden I tager stilling til jeres barns skolegang.
Hvis datoen ikke passer jer, er I altid velkomne til at kontakte os for en rundvisning og en uforpligtende samtale.
OBS! Sæt også kryds i kalenderen den 22. oktober kl. 16.00-17.00, hvor vi inviterer til legedag for kommende o. klasse elever og deres familier.
Tilmelding med antal deltagende voksne er nødvendig og skal ske senest mandag den 28. september via mail: brovandeskolen@brovandeskolen.dk eller 98 44 48 84