Torsdag den 28. maj tager Skagen imod to krydstogtskibe, når Spirit of Discovery lægger til ved kaj 9 og Viking Neptune ved kaj 41

arkivbillede
Skagen kan torsdag se frem til endnu et dobbeltanløb i krydstogtsæsonen.
Her får byen besøg af både Spirit of Discovery fra Saga Cruises og Viking Neptune fra Viking Cruises. Spirit of Discovery lægger efter planen til ved kaj 9 kl. 08.00, mens Viking Neptune ankommer til kaj 41 allerede kl. 07.30.
Samlet set bringer de to skibe omkring 1.900 krydstogtgæster til Skagen.
For Spirit of Discovery er der tale om årets første besøg i Skagen.
Skibet anløber efter planen kaj 9 kl. 08.00 og afgår igen kl. 17.00. Ombord er der cirka 1.000 gæster, hvoraf langt størstedelen kommer fra Storbritannien.
Skagen er sidste stop på Spirit of Discoverys 14 dage lange togt. Rejsen begyndte i Dover i England og har blandt andet ført gæsterne til Göteborg, Visby, Stockholm, Helsinki, Tallinn, Ystad og København, inden turen torsdag går til Skagen.
Der kører shuttlebus mellem kaj 9 og centrum.
Første bus fra kajen til city kører kl. 08.30.
Sidste bus fra city til kajen kører kl. 16.15.
Viking Neptune lægger efter planen til ved kaj 41 kl. 07.30 og afgår igen kl. 18.00.
Ombord er der cirka 900 gæster. Omkring 800 af dem kommer fra USA, mens de øvrige gæster blandt andet kommer fra Canada, Storbritannien og Australien.
Også for Viking Neptune er Skagen sidste stop på rejsen. Skibet sejlede fra Bergen og har undervejs besøgt Flåm, Stavanger, Kristiansand og Oslo, inden besøget i Skagen. Herefter fortsætter rejsen mod Amsterdam.
Der kører shuttlebus mellem kaj 41 og centrum.
Første bus fra kajen til city kører kl. 08.30.
Sidste bus fra city til kajen kører kl. 17.10.
Både Saga Cruises og Viking Cruises har en tur inkluderet i rejsen, hvilket betyder, at alle gæster på de to skibe har mulighed for at komme på tur og opleve Skagen og området omkring byen.
Det ventes derfor, at mange af gæsterne i løbet af dagen vil kunne ses i bybilledet, ved havnen, på Grenen og ved områdets øvrige attraktioner.
En gæstetilfredsheds- og forbrugsanalyse udarbejdet af Kantar i sæson 2025 viser, at 96 procent af krydstogtgæsterne enten var meget tilfredse eller tilfredse med besøget i Skagen.
Analysen viser samtidig, at gæsterne i gennemsnit brugte 420 kroner pr. person inklusive ture. I alt gik 146.293 ud af 173.745 krydstogtgæster i land i Skagen i 2025, svarende til 84,2 procent.
22 procent af gæsterne tog på guidede ture i eller uden for Skagen, og det samlede forbrug for 2025 blev opgjort til 61 millioner kroner.
Med torsdagens dobbeltanløb fortsætter en travl krydstogtuge i Skagen, hvor de mange gæster igen ventes at skabe liv i byen, på havnen og ved de store besøgsmål.