Nordjyllands Politi beder borgere kontakte politiet på 1-1-4, hvis de har oplysninger om de to mænds opholdssted – man skal ikke selv tage kontakt til dem

De to undvegne fanger er: Osman Mohamed Abdi Osman (t.h.) & Osman Mohamed Abdi Osman (t.v.)
Nordjyllands Politi efterlyser to fanger, som søndag den 24. maj 2026 er flygtet fra Kragskovhede Fængsel i Jerup.
De to mænd afsonede begge straffe i fængslet, da de undveg. Politiet ønsker nu oplysninger om, hvor de opholder sig, eller hvor de kan kontaktes.
Har man oplysninger i sagen, skal man straks kontakte politiet på telefon 1-1-4. Nordjyllands Politi understreger samtidig, at man ikke selv skal tage kontakt til de efterlyste.
Den ene efterlyste er 24-årige Said Mahamed Ali Adde (til højre på billedet).
Han beskrives som en mand, mørk i huden, almindelig af bygning, med mellemlangt sort hår, skæg og en højde på cirka 180 centimeter.
Den anden efterlyste er 19-årige Osman Mohamed Abdi Osman (til venstre på billedet).
Han beskrives som en mand, mørk i huden, spinkel af bygning og med mellemlangt sort hår.
For begge mænd gælder det, at politiet ikke har oplysninger om deres beklædning.
Nordjyllands Politi understreger, at alle oplysninger om mulige opholdssteder er interessante for politiet.
Samtidig gør politiet opmærksom på, at man kan risikere straf, hvis man holder en person skjult eller på anden måde hjælper en person, der er på flugt fra politiet.
Borgere, der har set de efterlyste eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet, opfordres derfor til at kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.