
Kulturhus Kappelborg gør en indsats for at få at sikre unge mennesker musikalske oplevelser.
”Det er vigtigt for os, at Kappelborg er for alle, uanset alder og musiksmag, og vi vil rigtig gerne gøre mere for at give unge mennesker gode musikalske oplevelser,”
– fortæller kulturhusets leder Sara Grøntved Løvschall.
Og allerede den 28. marts har Kappelborg en koncert på programmet, som har den unge målgruppe for øje, når Carl Knast går på scenen i Kulturhuset.
Og i den anledning er der særpris til unge under 25 år, som får koncertoplevelsen for bare 80 kroner.
For tiden han er her og der og allevegne. Om det er i podcasten 112 for knuste hjerter, i Go’Morgen Danmark eller i hans nyeste video MILF, hvor han flasher sin kæreste influenceren Irina Olsen, så er han der.
Carl Knast er kendt for liveshows i særklasse og koncerten i Skagen bliver nok ingen undtagelse. Med sig på scenen har han nogle af landets dygtigste musikere, blandt andet bandet Nephews guitarist Kristian Riis, som har rødder i Vendsyssel.
Desuden har hans debutalbum Crowdpleaser fra 2025 et bredt udvalg af features fra musikalske sværvægtere som Peter Sommer og Blæs Bukki, som er kendt fra Balstyrko og Bikstok, til nogle af tidens mest interessante, nye rappere som Speedy, Guldlokk og Lay.
Debutalbummet blev desuden supergodt anmeldt i GAFFA, hvor det fik 5 stjerner.
“Crowdpleaser lyder som ingen andre af tidens danske hiphop-plader, og alligevel er der ikke noget, der lyder mere som dansk hiphop end Carl Knast.”
– skriver GAFFA i anmeldelse af albummet i 2025.
Til efteråret er der også koncerter på programmet som appellerer til de unge, når Absurd og Rigmor giver koncerter henholdsvis den 23. oktober og 31. oktober.
Hvad: Koncert med Carl Knast
Hvor: Kulturhus Kappelborg i Skagen
Hvornår: Lørdag den 28. marts. Dørene åbner kl. 20.00. Koncerten starter 21.00