
Togdriften er indstillet i Nordjylland resten af søndagen som følge af problemer med signalsystemet.
Der kører derfor ikke tog på strækningerne Hirtshals–Hjørring, Skagen–Frederikshavn–Hjørring–Aalborg samt mellem Aalborg og Hobro resten af søndagen.
I stedet er der indsat togbusser, så passagerer fortsat kan komme frem.
Det forventes, at fejlen på signalsystemet bliver udbedret, så togdriften kan genoptages normalt fra mandag morgen.
Der tages dog forbehold for ændringer.
Rejsende opfordres til løbende at holde sig opdateret via Rejseplanen eller på NT.rejse.dk/trafikinfo.
Nordjyske Jernbaner og NT beklager for de gener, som indstillingen måtte medføre for de rejsende.