
Restaurant Plesner kan nu føje endnu et kapitel til fortællingen om god mad og stærke oplevelser i Skagen. Restauranten er nemlig blandt de udvalgte i den nye gourmetbog Stjernestunder i Nordjylland, der portrætterer 22 af landsdelens bedste spisesteder gennem interviews, billeder og kulinariske fortællinger.
Bogen er skrevet af madkender og journalist Mads Stenstrup og sætter fokus på den mangfoldighed, kvalitet og passion, der præger det nordjyske restaurantliv. At Restaurant Plesner er blandt de udvalgte, markerer ifølge restauranten selv både en anerkendelse og en anledning til at invitere gæsterne helt tæt på fortællingen bag.
Det fejres lørdag den 24. januar med en eksklusiv bogmiddag, hvor smag, vin og fortællinger går op i en højere enhed. Gæsterne inviteres til en helhedsoplevelse med fem nøje sammensatte serveringer, hver ledsaget af udvalgte vine, og som en del af aftenen får alle deltagere et eksemplar af bogen med hjem – en bog med en normalværdi på 698 kroner.
Som noget ganske særligt vil Mads Stenstrup selv være til stede under middagen. Mellem serveringerne fortæller han om arbejdet med bogen, hvorfor Restaurant Plesner har fået en plads i udgivelsen, og deler anekdoter og indsigter fra flere af de øvrige restauranter, der også er portrætteret.
Aftenen byder på følgende menu og vinmenu:
servering
Skagen laks med nam sauce, sesam og tang
Hertil Grauer Burgunder 2023 fra Karl H. Johner, Baden
servering
Tærte med trøffel, grillet gris og syltede løg
Hertil Langhe Nebbiolo DOC 2020 fra Malvira’, Piemonte
servering
Skærising stegt på brød med variation af ramsløg og kål
Hertil Stratum Pinot Noir 2023 fra Sherwood, New Zealand
servering
Farseret kalv med æbleflæsk, persille, friteret brisler og morkler
Hertil Cuvée Prestige 2018 fra Château des Eyssards, Bergerac
servering
Gemte jordbær med Bora Bora-vanilje, peber og karamelsauce
Hertil Angerhof Auslese 2022 fra Tschida, Burgenland
Der tages forbehold for årgangsændringer.
Bogmiddagen starter med velkomst kl. 18.00, og selve arrangementet går i gang kl. 18.30.
Prisen er 1.195 kroner pr. person og inkluderer middag, vine samt bogen Stjernestunder i Nordjylland.
Online bordreservation åbner først fire måneder før arrangementet, men indtil da er det muligt at reservere plads ved at kontakte restauranten direkte.
Book bord og læs mere lige her
Aftenen bliver uden tvivl en ganske særlig oplevelse for alle med interesse for gastronomi, vin og de historier, der gemmer sig bag nogle af Nordjyllands bedste restauranter.